- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
294

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294

BRATSBERG AMT.

Fiske efter makrel af svenske fiskere udenfor den norske
kyst er gammelt. Thue beretter i sin beskrivelse af Kragerø fra
1789, «at de svenske Fiskere i 20 til 30 Baade aarlig om
Sommeren sværme omkring her i Havet kort uden for Byen, og fiske
den skiønne Makrel, som er Stedet egen, under Navn af
Jomfruelands Makrel, og sælge samme saavel til dette Sted, som
nærliggende Risøer, Langesund, Laurvig og flere Steder, da dette
Fiskerie især baade er fordeelagtigt, og saa at sige paa egne
Tomter. Disse svenske Fiskere forsamle sig gemeenlig paa den
Tid, naar Makrel-Dorgningen begynder, eller naar den bider paa
Krog, og fordele sig i Partier af fem Baade, saaledes, at naar
disse tilsammen har faaet en Baadladning, afsendes denne til et
Sted, for at sælge Fiskene, og saaledes afvexler en Baad efter
den anden af hele Flaaden, saalænge dette Fiskerie varer. Deres
Samlingssted og sædvanlige Natteherberge er Arøen, en Miil østen
for Kragerøe. Hvorvidt dette Fiskerie af fremmede Naboer er
nyttigt for Landet, indsees lettelig, da disse i Ufredstider kan
være de bedste Lodser; imidlertid afhjelpes Stedernes Mangel
paa Fisk paa denne Maade til liden Ære for vore egne Fiskere.»

Makrelfisket i Bratsberg amt.

Antal fiskere. Deraf fiskede med drivgarn. Antal baade udrustede med drivgarn. Fangstmængde. Stykker. Deraf opfisket med drivgarn Stykker. Fiskeværdi, udbytte kr. [-Gjennemsnits-pris-] {+Gjennemsnits- pris+} pr. 100 stykker.
Kr. Øre.
1892 131 131 40 109 500 103 000 16 900 15.43
1893 124 124 38 128 500 126 000 19 150 14.90
1894 126 126 40 100 000 96 500 15 760 15.76
1895 111 111 36 52 500 46 500 8 340 15.89
1896 129 129 39 58 400 53 400 9 858 16.88
1897 122 122 37 71 800 65 800 11 095 15.44

Sildefisket. Allerede længe har her gjerne om vinteren
kommet sild inde i fjordene, men den har været mager og
daarlig. Af denne sild har der dog været fanget, tildels større
mængder, men den t’aalte ikke at saltes. I de sidste aartier har
imidlertid den store, fede vaarsild begyndt at gjæste kysterne her,
efter at den i en lang aarrække ikke havde ladet sig se. Den
kom først vinteren 1883 og 84, og man var da daarlig rustet til
at modtage den, men der fangedes dog endel. Det følgende aar
var der gjort forberedelser til sildefangst; baade var byggede og
garn indkjøbt. Den indfandt sig ogsaa i betydelig mængde, men
uheldigvis blev vinteren meget kold; den søgte ikke ind, og kun
en mindre del opfiskedes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free