Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
BRATSBERG AMT.
Ved brev af 28de april 1538 til Melchior Mardorff og
Ambrosius Zeueslet lovede Kristian III de bergmænd, som kommer
til Norge, rettigheder og friheder, idet der staar, at «de ogsaa
hos os skal have alle og enhver rettighed og frihed, som andre
bergfolk have og nyder hos keisere, konger, kurfyrster og
fyrster, grever og herskaber, og de skal nyde disse rettigheder
ikke mindre eller i lavere grad, men til hver tid mere og i
høiere grad.» .
Ved den skrivelse eller fuldmagt af 17de oktober 1538, som
kongen gav Hans Glaser paa hans tilbagereise til Sachsen for at
danne aktieselskab for grubedrift i Telemarken, sikrer kongen
disse selskaber alle de rettigheder og friheder, som er sædvanlig
ved bergværker, tilhørende det kurfyrstlige hof i Sachsen eller
andre kurfyrster og fyrster af det romerske rige, og disse
rettigheder skal i Norge være større og ikke mindre.
I skrivelse af 15de november 1538 henvendte kurfyrsten af
Sachsen sig til amtsforvalter og tiendeskriveren Paul Schmid med
anmodning om, at udarbeide en bergordning for Norge efter at
have konfereret med Hans Glaser, som havde været i Norge.
Den fra kurfyrsten modtagne bergordning blev udfærdiget af
kongen i Odense den 9de juni 1539.
Der er grund til at tro, at syndikus Anthon Beuther er den
egentlige forfatter.
Denne bergorduing er betitlet:
«Berghordnung des loblichen newen Bergkwergs au ff dem
Golms-bergk in Königreich Norwegen.»
Denne første bergordning for Norge er forfattet paa tysk;
den er trykt i april 1540 i Zwickau og indeholder hele 106
artikler. En senere udgave udkom i Kjøbenhavn i 1647 med
noget forandret stil.
Bergordningen er vistnok en bergordning for Norge, men
den er aldrig oversat.
Den er specifik sachsisk, og i Norge har den sikkert været
lidet kjendt og slet ikke forstaaet.
Det er ikke tvil om, at bergordningen af 1539 i og for sig
var et for sin tid udmærket arbeide, der støttede sig til de
allerbedste love i sin tid. Annaberger-ordningen af 1509 var den
første bergordning, som blev trykt, og naar Christian III straks
lod sin ordning trykke, saa var dette i hin tid et usædvanligt
skridt og viste stor interesse for bergværksdriften. En anden
sag er det, at denne lov paa hin tid ikke kunde arbeide i Norge,
hvor der først og fremst manglede bergmænd, dernæst vel ogsaa
betingelser for dannelse af aktieselskaber eller «Gewerckschaften»,
hvilke loven forudsætter, for ei at tale om, at den var skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
