Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSI) RIFT OG STENBRUD.
317
paa et fremmed sprog og med tekniske udtryk, som paa den tid
ikke engang lod sig oversætte.
At den ikke blev fulgt, er næsten en selvfølge, og de norske
myndigheder kunde ikke overholde en lov, som sikkerlig faa
havde seet og ingen ordentlig forstod udenfor de indkaldte
overordnede bergmænd. Loven er vel forglemt med nedlæggelsen af
det bergværk, for hvilket den oprindelig blev given.
Dog har den vistnok havt sin betydning til fastsættelsen af
principerne for bergværksdriften i Norge, særlig da den blev
om-trykt i 1647.
Indkaldelsen af tyske bergmænd til Telemarken gav anledning
til temmelig alvorlige uroligheder, idet bønderne jog bergfolkene
bort. Aarsagen har vel været den, at bergmændene, hvis antal
efter Brünnich antages da at have været over 100 personer, har
været utilstrækkelig forsynet med proviant og penge. Der er et
brev af 18de mai 1539, hvori kongen skriver til Pecler Hanssøn
paa Akershus «at finde Raad og herefter som tilforn betale og
stille de Bergknegte tilfreds». I Christian den tredies historie
af Krag og Stephanius (p. 208) staar, at «Bergmændene handlede
ilde med Bønderne, hvilke toge sig meget nær, at der blev
paalagt dem mere end sædvanlige Byrder: og fordi de formedelst
Sprogets Skyld ikke saa hurtig kunde blive bekjendte med de
Tyske, bleve de meget anspænstige».
Det er vel ogsaa rigtigt, hvad Lund beretter, at de plyndrede
bøndernes sætre.
Bønderne nægtede derhos, efter brev til kongen fra Peder
Hanssøn, høvedsmand paa Akershus, at betale rente og sagefald,
som de pleiede at betale kongen paa bispens vegne; de angav
som grund hertil, at de ingen bisp havde, idet deres sidste
katolske bisp Mogens Lauritzen var fanget og bortført.
Bønderne havde ikke dræbt bergfolkene, men kun jaget
dem bort.
Kongen gav i 1540 befaling til Claus Bilde og Peder Hanssøn,
at «de skulde rykke ind i Tellemarken», ligesom han skrev til
Tordt Rodt, høvedsmand paa Bergenhus, at han skulde holde sig
færdig med folk og rykke til vestenfra, om det behøvedes.
Bønderne fra Seljord, Laardal, Vinje, Hjartdal og Tinn rustede sig
uied buer og pile og drog imod Claus Bilde og Peder Hanssøn.
Det heder i en vise:
Manndølen tyktes merg hava
og mannemot, men fra
Seljord kom dei og Sauöland
seinast til møte,
Venjebyggen einki vilde
den veikaste vera.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
