Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
BRATSBERG AMT.
Desuden har der været et jernværk ved Mørland i
Sannike-dal i det 16de aarhundrede, og endelig har der været en
masovn under Fritzø værk, Moholt masovn, i Slemdal.
Da skogene steg i værdi og trækullene blev dyre, og da
jernpriserne sank, ophørte jern tilvirkningen i amtet.
Ved Bolvik jernværk var jerntilvirkningen sluttet i 1865, ved
Fossum værk smeltedes for sidste gang jern i 1868; Ulefos var
det sidste jernværk, som nedlagdes i amtet, idet driften fortsattes
til 1877, da den sidste smeltning foregik og masovnen blev
7iedrevet.
Jerngruber og tildels noksaa betydelige jerngruber er der i
flere herreder, saaledes en række jerngruber i Gjerpen, som vel
er de ældste, allerede af bergmester Glaser paaviste gruber.
Betydelige gruber, men med fosforholdig malm, er de
saakaldte Fens gruber i Hollen. En række af gruber, der endnu
indeholder adskillig malm, ligger paa Langø og Gumø i Skaatø.
Betydelig er forekomsten af jernmalm ved Syftestad i
Nissedal. Ellers er mindre forekomster af jern kjendt i Sannikedal,
i Skaatø, i Bamle, i Drangedal, i Solum.
En ikke ubetydelig drift paa nikkel har fundet sted i Bamle
herred i Meinkjær grube og omliggende gruber, med smeltehytte nær
ved Kragerø by.
Guld og vismuth har der været drevet paa ved Bleka grube
ved Svartdal i Seljord.
Sølv, tildels gedigent sølv, har slængt med paa
kobberfore-komsteme; saaledes har gedigent sølv ledsaget det gedigne
kobber ved Dalane gruber i Kviteseid.
Manganerts er funden i Brandnuten i Mo.
Blyglands har været gjenstand for drift ved gaarden Traak
i Bamle, og blyglands angives ogsaa at forekomme i Tinn og Vinje.
I aarene 1894 og 1895 udviklede der sig en livlig drift paa
thorit i egnen Brevik—Arendal, for Bratsberg amts vedkommende
væsentlig paa øer og holmer i Langesundsbugten særlig i Eidanger
herred.
Thoriten anvendtes til forfærdigelse af hætter i de auerske
gaslamper.
Bergmesteren i søndre østenfjeldske distrikt antog
skjøns-mæssigt, at bruttoindtægten af den i 1895 stedfundne drift paa
thorit var omkring 1 million kroner i hele distriktet, ikke i
Bratsberg amt alene.
Da den betaltes med flere hundrede kroner pr. kg., opstod
der en febrilsk søgen efter denne værdifulde erts.
Thoriten blev fortrængt fra markedet af monaziten, der
indeholder thorium og kan faaes fra amerikanske findesteder i store
mængder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
