Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆBKSDRITT OG STENBRUD. 321
Fordi det var umuligt ved seigringen at holde luften ganske
borte, fik man ogsaa der en sammensintret blanding af blyoksyd
og kobberoksydul, — det er vel navnlig en saadan, som er kaldt
«dørner», og som paa en eller anden maade ligeledes kunde tjene
som tilsætning ved friskningen for at faa et passende forhold
mellem kobber, sølv og bly.
Omtrent saaledes har man antagelig baaret sig ad, ialfald i
principet; kun kan det være muligt, de nævnte oksydiske
blandinger har været benyttet forskjelligt efter omstændighederne.
Noget arbeide synes udført ved Guldnes kobberværk i Kristian
IV.s tid. Omtrent fra 1691 til 1707 blev gruberne drevet af en
kjøbmand i Skien, Nils Justesen, som lod opføre en hytte ved Guldnes.
Bergmester Adam Ziener lod halvhundrede aar senere føre
endel malm til Kongsberg; han fandt, at malmen holdt 2 gran
sølv pr. mark.
1780 optoges atter to gruber. I aaret 1785 dreves værket
ved en opseer og 23 berg- og pukværksarbeidere, og af 139
centner slig blev udbragt 2825/s lod sølv og 4060 Va pund kobber.
Senere er driften ophørt.
I 1888 begyndtes atter en undersøgelse ved dette i lang tid
nedlagte værk, og driften fortsattes i nogle aar med underskud.
Anvisninger paa kolber forekommer paa overmaade mange
steder i Bratsberg amt.
I Mo, i Fyresdal, i Laardal, i Kviteseid, i Seljord, i Saude,
i Hitterdal.
De talrige skjærpningsarbeider har ikke ført til noget
resultat paa de fleste steder. Den betydeligste drift har fundet sted
ved Aamdals værk i Skafsaa i Mo, hvor Hoffnuny grube er
hovedgrube; dette kobberværk, ligesom de ældre kobberværker skal
omtales under den specielle beskrivelse af herrederne.
Der holdes i frist omtrent halvhundrede kobbergruber og
kobberskjærp i Bratsberg amt.
Allerede længe før der begyndte ordnet bergværksdrift i
Bratsberg amt, har der, som før berørt, af myrmalm været tilvirket
jern, saaledes som gamle slaghobe vidner om.
Ved Møsstranden i Rauland, videre i Mo, i Laardal, i Tinn, i
Gransherred er myrmalm udvundet.
Allerede tidlig, i det 16de aarhundrede, blev jernværker eller
rettere hammerværker anlagt i Gjerpen af bergmester Hans Glaser,
og disse første jernhammere har vistnok været begyndelsen til
det senere Fossum værk.
Derhos har der i amtet været 2 andre nu nedlagte
forholdsvis betydelige jernværker, nemlig: Hollen eller Ulefos værk i
Hollen, og Bolvik eller Vold jernværk i Solum med hammerværk,
almindelig Herreværket kaldet i Bamle.
21 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
