Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
BRATSBERG AMT.
faa Haandværksmænd i Skien forstaae sin Profession, da de fleste
ere henfaldne til Drukkenskab, altsaa uduelige til at oplære nogen,
hvortil Aarsagen bliver i Almindelighed den Foragt, hvormed
Haandværkstanden begegnes, som dog burde hædres og haandhæves.»
Om vævning beretter Wille:
«Smukke Tøiers Virkning, som andre Steder ere brugelige, ved
man her intet af. Den Norske Uld, saa grov, som den er (og anden
vil de ikke have), karres, spindes og væves paa den meest
eenfoldige Maade, og istedetfor at stampes, trædes det med Fødderne
i et Kar, som kaldes at tøve. Lidet Lærret og Blaalærret væves,
og det er alt, hvad der tilvirkes.»
Om farvning af tøier beretter Wille:
«Man har en Maade at sværte paa med den brune
Jernmaterie, som findes i Moradser og kaldes Svarte. Man kaager
Elle-bark og sier dette Barkevand fra i et Kar og lader saa Klædet
deri, optager det igien, og bestrøer det saa rygende, som det er,
med kold Aske. Naar det nu er tørt, afskylles Asken; imidlertid
kaages dette Myredynd i Barkevandet, hvori Klæderne legges, og
naar det har faaet et nyt Opkaag, hensettes alt, indtil det er
koldt, da det afskylles og tørres. Blaae Farve med Indigo,
kaldet Blaasteen, sætter man i Urin og lader raadne, hvori det uldne
Tøi legges, og lader man det ligge deri hele Sommeren igiennem,
da man gnier det daglig mellem Hænderne; og deri bestaaer al
deres Farving.»
Pram, beretter fra Kviteseid:
«Husindustrien er her, som det synes, skjønt langtfra saadan
som paa Toten, Hedemarken, i Gudbrandsdalen osv., dog bedre
i drift end i Telemarkens østre bygder. Alt det grovere og det
meste af det finere linned man bruger, forarbeider man selv, og
det for den vigtigste del af hjemmeavlet hør. Endog synes det,
som man her, som overalt i Telemarken, ei nøies med saa grovt
og slet brugslinned, som det hvis tilvirkning jeg dadlede de ellers
saa vindskibelige østlændinge for. Man oparbeider sin uld til
tøier, hvoraf man ser adskillige ret vakre, og derved, da
klæde-luxen er her ei nær saa stor som i de østre nabobygder (det
der almindelige broderi bruges her slet ikke), forsyner man sig
for en stor del selv med, hvad man dertil behøver. Det
vigtigste man dertil kjøber er en mængde tørklæder af silke og
kattun.
Mekanisk hændighed er her, som overalt i fjeldbygderne, ei
sjelden. Man ser overalt net og bekvemt byggede huse, net
husgeraad, forfærdiget af egnens egne uoplærte mennesker.»
Husfliden og haandværksdriften paa landet synes i det hele
ikke at have gjort synderlige fremskridt i Bratsberg amt. Ved
snedker- og træskjærerskolen mener man at have gjort den erfa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
