Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
327
ring, at befolkningen i det hele ikke er saa særdeles nævenyttig,
dog gives der enkelte slægter, som har udmærket sig og udmærker
sig ved kunstige arbeider og ved kunstindustri, saaledes
sølvsmede, træskjærere, violinmagere, malere (rosemalere), som
andetsteds nærmere omtalt.
En del gaardbrugere og husmænd driver et eller andet
haandværk; de allerfleste er selvlærte, saaledes er der ikke faa, som
driver paa tømmermands- eller snedkerhaandværket, og nogle
familier har særlig udmærket sig som duelige snedkere.
Snedkerne er næsten altid ogsaa tømmermænd.
Skomagerhaandværket drives af mange, særlig husmænd. Der
er endel skræddere, enkelte rokkemagere, hjulmagere og murere.
Det bliver mere og mere almindeligt, at bønderne i
Telemarken henvender sig til bygdens haandværkere, naar de skal
have istandsat sine redskaber. I saa henseende staar
fjeldbygderne og især Vinje øverst, idet man her i regelen hjælper
sig selv.
Mændenes husflidsarbeider bestaar saagodtsom udelukkende
i træsager. Det er forholdsvis lidet arbeide i metal.
Telemarks-bygderne har i tidligere dage havt flinke smede baade i jern og
staal og i ædelt metal. Smedekunsten synes ikke at staa paa
den høide som tidligere, og den omfattes ikke længer med den
interesse som før. Dette har vistnok sin grund deri, at alskens
jern- og staalredskaber nutildags er let tilgjængelige fra fabriker,
saa at den husflidsmæssige smedebedrift ikke blomstrer som før.
Til dagligt brug og nytte i gaardsdrift og hus tilvirkes
ljaaer og river, tvarer og slever, bøtter og saaer og tiner,
økseskaft og bagstekjevler, skaber, krakke, stole og kubbestole, og
mangfoldige andre sager.
Mændenes husflidsarbeide af træ er for en stor del
smaa-pirkerier og nips til salg som turistkuriositeter.
Kvindernes husflidsarbeider er ringe, det er vævning med lidt
kunstvævning.
De ældre kvinder er i almindelighed flinke til at spinde og
væve, men mange af de unge piger har nu ikke længer noget
særligt kjendskab til spinderok og væverstol, men de er gjerne
flinke til at sy og til at hekle og brodere. Fra byerne hentes
næsten alle klædesvarer i de indre bygder.
Nogle steder klages over kvindernes mangel paa evne til at stelle.
Fra Kviteseid skriver distriktslægen for nogle aar siden, at
der var kun et faatal af kvinder, som kunde sy og lappe, saa
klæderne hang paa folks kroppe i filler og laser, og blev saa
kastet, aldrig omsyet til børn eller lappet.
Der er imidlertid stor forskjel i de forskjellige bygder, og
skjønt den ovenfor givne karakteristik vistnok synes for haard,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
