Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
BRATSBERG AMT.
saa tør clog aintsthingets beslutning i 1899 om oprettelse af en
praktisk jenteskole for Bratsberg amt være betimelig. Allerede
i 1877 var et forslag i denne retning fremsat af storthingsmand
Eika, der foreslog bevilget midler til en undervisningsanstalt, hvor
unge jenter kunde oplæres for kvindelig bondebedrift.
Det sees paa udstillingerne, at der i amtet ogsaa tilvirkes
sager med arabisk, maurisk, elfenbens- og guldbroderi, hallingsøm,
silkesøm, bondesøm, tyksøm, klostersøm og perlesøm.
Smykker og knapper af sølv var før almindelig benyttede
1 Telemarken, og der har været adskillige sølvsmede.
Sandsynligvis har de benyttet sølvdalere til sit arbeide, og sølvsagerne
har tildels vist sig at være af ringe gehalt. Efter sagnet skal i
ældre tid ogsaa sølv stjaalet ved Kongsberg sølvværk have fundet
veien til Telemarken.
Der er endnu enkelte sølvsmede i Seljord, Vinje, Bø og
Lunde.
I Aamotsdal i Seljord har der i et par hundrede aar været
en familie, som fremfor andre har udmærket sig ved sin
dygtighed som sølvsmede, og ligesaa har de leveret vakre drevne
arbeider i kobber. Især har folkene paa gaarden Rynjum været
kjendt for sit sølvsmedearbeide og arbeide i drevet kobber, som
andetsteds omtalt.
Meget almindelig er sagn og beretninger om, at folk har
fundet sølv i fjeldene paa steder, som nu er glemt, og at de har
gjort sølvsager af sit fund. Imidlertid hører forekomsten af
gedigent sølv i Telemarken til store sjeldenheder, og det sølv, som
forekommer forøvrigt, optræder i kobberertserne paa en saadan
maade, at det kun ved vidtløftige smeltninger kan udvindes
deraf.
Beretningerne om sølvfund, hvoraf knapper og andre
sølvsager er forfærdiget, og som nu er glemt, hører vel i de fleste
tilfælde til de sagn, som vandrer; undertiden tager de bestemt
form, som naar Wille beretter:
«Et lidet Stykke NV. fra Laurdals Præstegaard ovenfor et Sted,
kaldet Flyxe-Helle i Præstehaugen, fandt Sognepresten Hr. Hans
Post Sølv i Bjerget, hvoraf han lod sig gjøre Sølvknapper, hvilket
endnu levende Folk her kan erindre og bevidne.»
De gamle nationale mønstre i sølvsmedkunsten er optagne
af byernes sølv- og guldsmede.
Blandt de husflidsgjenstande, som forarbeides i Telemarken,
bør nævnes ski.
En af de hovedgrupper af skiformer, som benyttes i Norge,
kaldes telemarksskien. Den er udbredt i det sydlige Norge; de
2 andre hovedgrupper er nordlandsskien, som benyttes i
Nordlandene og Finmarken, og trondhjemsskien i det trondhjemske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
