Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
BRATSBERG AMT.
Sagbrugene er vel de ældste industrielle anlæg i amtet.
Adgangen til at anlægge og drive sagbrug var i begyndelsen
ikke undergivet nogen indskrænkning, hvis vedkommende havde
ret til det nødvendige vandfald og skaffede sig tømmer enten af
egen eller andres eiendomsskog.
Ogsaa kongen deltog i gammel tid i stor udstrækning i
trælasthandelen og sagbrugsdriften, dels umiddelbart for egen
regning, dels ved til private at bortforpagte de paa kronens
eien-domme opførte sage, almindeligvis mod andel i udbytte. For at
gjøre bedriften saa fordelagtig som mulig for kongen, toges ogsaa
ofte hans forkjøbsret til hjælp, og der forbødes andre at kjøbe
og sælge tømmer, før kongens sage var forsynet eller kongens last
var solgt.
Omkring 1530 eller maaske tidligere begyndte man at
udnytte vandkraft til drift af sagbrug med sagblade af smedet jern.
Hollænderne drev allerede tidligere vindsage, paa hvilke de
skar op bjelker og tømmer fra Norge.
Nogen tid efter, i 1540, blev vandfaldene ved Skien: Bollefos,
Langefos og Østre Klosterfos (o: Damfos), der hørte til Gimsø
kloster, inddraget under kronen af Peder Hanssøn Litle (Basse)
og toges i brug for kronens regning. Den egentlige Klosterfos
var under høivandstiden vaar og høst for strid og vanskelig, til
at den kunde bruges. Sagene dreves kun som «flomsage»,
udenfor flomtiderne var vandstanden i Hjellevatn lav, saa man
undertiden kunde ro fossen op.
Nogle af kronens sage her blev efterhaanden bortforpagtede
til embedsmænd eller borgere; man begyndte at brænde kunstige
vandrender gjennem «Eidet» (o: klippestrækningen fra «Bollefos»
ved Laugstol til Langefos, hvor sluserne nu ligger).
Naar det heder, at renderne brændtes, saa forstaaes derved
vistnok, at de blev udbrudt ved fyrsætning, idet stenen
angribes ved baal og ved heden udvider sig i sit leie og løsner.
Det er en brydningsmethode, som har været anvendt helt ned i
vor tid. Krudt var endnu ikke kommet i brug ved
stenbrydningen. Sandsynligvis har man ved Skien lært at brænde disse
render af de indvandrede tyske bergfolk, der tildels boede paa
selve Gimsø.
Private skoge maatte yde 1/io af de tilvirkede bord, hvilken
afgift allerede fra 1545 opkrævedes i Oslo stift. Fra 1568
hævdedes den kongelige forkjøbsret til tømmer for kronens
sage.
Ved kongebrev af 6te oktober 1583 blev der givet en
indskrænket tilladelse til dem, som havde opført sagbrug ved
vandfald, hvori kongen havde lod, til fremdeles at drive disse mod
en passende fosse-leie, men denne tilladelse blev allerede tilbage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
