- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
337

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

337

kaldt i 1587, og det blev da bestemt, at alle paa kronens og
kirkens grund opførte sage skulde afskaffes, selv om eierne kunde
skaffe sig tømmer dertil af egne skoge. Dette bud bliver
gjentagende gange indskjærpet.

Kronens forkjøbsret indskjærpedes i en forordning af 1604,
hvori det tilholdes telebønderne efter gammel sædvane at skyde
tømmeret gjennem Skotfos og bringe det til Faret, hvor kronens
forkjøbsret udøvedes. Borgere eller bønder maatte ikke kjøbe
eller lade mærke tømmer ovenfor fossen. Vaar og høst var der
et slags marked for tømmer ved Faret.

Ved kongebrev af 15de august 1616 blev det atter strengelig
forbudt at have eller bruge nogen sag, medmindre vedkommende
havde odelsgrund med ret til at sætte damstok og selv kunde
skaffe sig sagtømmer fra egne skoge. Samtidig blev der i hvert
len optaget nøiagtig fortegnelse over samtlige sagbrug med
angivelse af, paa hvis grund de stod, og fra hvilke skoge de erholdt
sin tømmerforsyning.

Fra denne forordning blev der dog gjort enkelte undtagelser;
men kongen forbeholdt sig selv Buskerud og Bragernes fogderier,
saa at sammesteds ingen flere sage maatte tilstedes og beller ikke
tømmer i skogene hugges mod de tidligere forbud. Uagtet
saaledes fremdeles ingen indskrænkning var gjort i adgangen til at
anlægge og drive sagbrug, forsaavidt man havde den fornødne
rettighed over grunden og vandfaldet, synes det dog, at man,
efterat ovennævnte fortegnelser af 1616 var tilveiebragte, har
betragtet de derpaa anførte sagbrug som de eneste lovlige, saaledes
at andre ikke. maatte anlægges uden efter kongelig bevilgning,
hvilket ligetil forudsættes i flere senere forordninger. Kontrollen
har dog ikke været skarp.

Der er et par eksempler paa, at tømmerhandelen i visse
distrikter blev overladt enkelte sagbrugseiere. Ved reskript af
14de august 1669 flk Cort Sivertsen Adeler, som da eiede 8 sage
ved Skien, første tømmerkjøb i Tinn, Gransherred og Lilleherred
til Tinne ved Hitterdalsvatn.

Cort Adelers privilegium blev konfirmeret for ham, hans og
frues arvinger ved reskr. af 30te januar 1692, og først ved en
høiesteretsdom i det 19de aarhundrede fradømt Gimsø klosters
gods, efterat det var kommen ud af førnævnte familiers hænder.

Efter betænkning af en til at undersøge skog- og
sagbrugs-væsenet nedsat kommission blev der ved et reskript af 1688
udfærdiget særskilt fortegnelse over, hvilke sagbrug der i hvert amt
søndenfjelds skulde tillades at blive bestaaende ; alle andre
befaledes afskaffet. Ifølge denne kommission fandtes der søndenfjelds
i 1688 ikke mindre end 1200 sage, hvorpaa, efter eiernes
sandsynligvis for lavt satte angivelse, aarlig blev skaaret 6 389 700 bord.

22 — Bratsberg amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free