- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
340

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

BRATSBERG AMT.

eller 3 360 618 bord, hvilket omtrent svarer til 46 675 tylvter
tømmer aarlig for det hele land.

Denne saaledes efterhaanden istandbragte ordning af
skog-og sagbrugsvæsenet — sagbrugsjtrivilegicrne — vedblev at bestaa
lige til 1795 og har utvilsomt bidraget til efterhaanden at samle
trælasthandlerne i byerne, hvor beliggenhed ved kysten ogsaa
gjorde det lettest og naturligst at drive denne handel; borgere i
byerne var allerede i 1662 blevne eneberettigede til udskibning;
privilegierne for byerne har ogsaa væsentlig bidraget til at give
trælasthandlerne det sammenhold og den enighed, naar det gjaldt
deres interesse, hvormed de senere ofte optraadte ligeoverfor
skogeierne.

I Nedre Telemarken og Bamle fogderier var efter
Løvenskiold i 1784 «76 Stykker privilegerede Sauger, hvis aarlige
Qvantum er 652 080 Stykker Bord. 21 Stykker er u-privilegerede
Ditto, som alleene skiære til Bøydenes Fornødenhed.»

I Øvre Telemarken var «ikkuns en privilegeret Saug paa Omlie
Gaards Grund i Skapse Annex under Moe Præstegield, hvorved
Eieren Petter Mante er den 15de December 1777 tilladt Aarlig at
skiære 1000de Bord, dog kuns af Tømmer, som drives af hans
egne Skove.»

I 1795 flk eierne næsten fri raadighed over sin skog,
uden at dog bevilgninger til oprettelse af nye sagbrug blev
udstedte.

Der tillodes nemlig da skogeierne at hugge de fleste slags last
og sælge, til hvem de vilde, ligesom de privilegerede sage fritoges
for de tidligere baand med hensyn til kvantum og dimensioner.

Lov af 8de juni 1818 tillod enhver skogeier at opføre sag
paa egen grund i nærheden af egen skog og at skjære for andre
til deres husbehov, men ikke til salg.

Fuldt fri blev sagskuren først ved lov af 26de august 1854,
hvilken bestemte, at al sagskur skulde være fri fra 1ste januar
1860, saa at enhver kunde tilvirke al slags skaaren last «med
hvilke indretninger han bedst ved, vil og kan».

I 1846 gaves der tilladelse til at opføre en dampsag i amtet.

Man sagede før med et enkelt tykt, langt blad i hver grind,
hvorved skuren blev ujævn; omkring 1850 anvendtes først bedre
opgangsgrinder med to eller flere blade, drevne af vandhjul med
tvende krumtapper.

Ca. 1845 blev den første cirkelsag opsat. Senere sattes den
første turbin til drift af et cirkelblad.

Trcesliberibedriften i Skien begyndte i 1870 med det brug, som
bærer navnet Kittiisen og Hansens sliberi, det tredie i landet.

Træsliberierne tilvirker træmasse af naaletræer, helst gran i
alderen 30—40 aar. Træet slibes paa stene til en grød. Naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free