Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
341
træet dampes og slibes, saa faar man en masse, som uden videre
lader sig anvende til simpelt makulaturpapir eller til pap.
Cellulose er det stof, hvoraf træernes celler dannes, og
træmasse bestaar saaledes for en væsentlig del af cellulose, men
der er tillige andre stoffe, saaledes lignin, som farver sig brunt i
lyset og derfor maa fjernes, naar træet skal tilvirkes til papir.
De kvistede træer befries for barken og skjæres op i smaa
stykker; forat fjerne ligninen kan anvendes forskjellige methoder;
de fleste anlæg i Norge fremstiller saakaldet sulfitcellulose, idet
træet koges under tryk med kalciumbisulfit i sulfitkogere, der er
forede med bly. Man faar paa denne maade en lysere, bleget
cellulose, der anvendes til papirfabrikationen.
Tallene paa næste sider (342 og 343) viser udførselen og
værdien af tør og vaad træmasse og cellulose i de senere aar fra
Bratsberg amts byer.
Værdien af den i aarene 1891—98 udførte træmasse og
cellulose udgjør:
Aar. Kr.
189 1.............1670 200
1892 ............’.1 697 000
1893 ..........................2 393 300
1894 ..........................3 334 900
1895 ..........................2 063 700
1896 ..........................2 457 400
1897 ..........................3 262 600
1898 ..........................2 938 400
Af ældre industrielle anlæg kan nævnes: Det kongelige
Salt-værk blev ca. 1605 oprettet paa Langøen, hvilken Kristian IV i
1602 lod kjøbe af nogle bønder. 1618 beordredes nok en
saltpande forfærdiget, og 1618—20 omtales flere gange salteksport
fra Langesund. I 1620 overlodes imidlertid værket til en
forpagter, og bedriften blev opgivet; i 1632 befales den gjenoptaget
med større friheder. Senere berettes intet om anlægget.
I Nedre Telemarken og Bamle fogderi nævner Løvenskiold
1784 foruden de før nævnte sagbrug, disse anlæg:
«En Privilegered Gryn-Mølle, kaldet Hellestvedt Mølle i Bamble
Sogn. Otte Qværne, som ere ansatte i Skyld og indbegrebne
under Matriculens Summa, og 182 Stykker Ditto, som svarer til
den Kongelige Cassa aarlig Penge-Afgift.
«Fire Tejlværker, nemlig:
Et i Hitterdal, indrettet paa Ryens Grund Anno 1770.
Et i Seude, indrettet paa Nordre Hvalens Gaards Grund 1778.
Et i Holden ved Jern-Værket indrettet 1765.
Et paa Ravnæs i Bamble 1780.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
