- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
349

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OC. SKIBSFART.

349

blev hængt i en og samme galge. I 1559 omtales i
rigsregistran-terne «et Skib, som ligger i Langesund og som Bønderne
sammesteds lod bygge».

I 1587 blev det forbudt folk med borgerskab at drive handel
paa landet; de skulde flytte til Skien; men de flk ikke
destomindre i almindelighed tilladelse til at bo i ladestederne mod at
svare skatter.

Kragerø flk i sidste halvdel af 17de aarhundrede en noget
friere stilling. Der skulde ydes en bestemt aarlig afgift (24
rdlr.) til Skiens bykasse; men mænd, der havde borgerskab
i Skien, men som boede i en af udstedere, blev altid lignede i
Skien.

Ladestederne flk fra først af kun ret til at udskibe trælast
og indføre dansk korn; men efterhaanden øgedes rettighederne,
saa at der kunde drives fuldt kjøbmandskab.

De hollandske skippere drev fremdeles tuskhandel med
bønderne; det blev i 1623 forordnet, at de kun maatte handle pr.
kontant med bønderne, medens det tillodes dem at «tuske Vare
mod Vare» med borgerne.

Af et kongebrev af 26de august 1648 sees bønderne i
Gjerpen, Solum, Eidanger og Bamle at have beklaget sig over,
at borgerskabet i Skien vilde formene dem at sælge trælast til
fremmede «efter Lov og gammel Sedvane», saavelsom af dem at
indkjøbe, hvad de «havde Behov til sine Huses Fornødenhed».
Skjønt udlændinges levering af varer til bønderne for last egentlig
stred mod hin forordning af 1623, besluttedes, at borgerne, «som
ikke beflittede sig paa Skibsfart og ingen Midler havde til at
skaffe Tilførsel til Landet», skulde «afholde sig fra at gjøre
Bønderne Indpas mod Loven».

Bratsberg lens hovedtoldsted var i Langesund, hvorefter
hele distriktet ligetil den nyere tid er bleven kaldet Langesunds
eller Langesundsfjordens tolddistrikt, selv efter at toldstedet var
flyttet til Porsgrund. Allerede i de tvende ældste bevarede
regnskaber for Bratsberg len af 1585—86 og 1586—87 fremtræder
Langesunds tolderi som rigets daværende største eksportsted for
trælast, ligesom der sammesteds, ialfald fra 1587, var beskikket
en kongelig ansat toldskriver.

Senere findes bevaret et Langesunds toldregnskab for
1599—1600 og derefter tvende lignende for aarene 1608—09 og
1609—10.

I summarisk sammendrag stiller udførselen sig for disse aar,
som følger: »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free