Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
BRATSBERG AMT.
Retterboden af 1380 forbød udførsel til udlandet direkte fra
landdistrikterne; men hollænderne, hvem det var meget
magtpaaliggende at faa reise rundt i fjordene og faa kjøbe tømmer,
fik et privilegium af 24de august 1443, hvorved det blev tilstaaet
«de van Ampsterdam u(n)te Holland», at de «moghen vriigh
ungehindert und religh kopslaghen in unsem rike Norweghen wor
en des behof wert».
Amsterdammerne var saa fornøiet over dette privilegium, at
de byggede en kirke til ære for St. Olaf. Senere fik hollænderne
fra 1452 til 1458 fem privilegiebreve, og kongen paabød sine
embedsmænd og befalingsmænd at behandle dem som kongens
egne undersaatter.
Ved hollændernes privilegier var trælasthandelen paa
udlandet frigjort fra ethvert baand; omkring 1500 synes
udskibningen af norsk trælast uden mellemkomst af nogen kjøbstad at
kunne foregaa fra ethvert sted paa kysten, hvor skib kunde
lægge til, og de andre nationer rundt Nordsjøen, skotter,
englændere, dansker og tyskere, der ogsaa trængte trælast, fulgte i
hollændernes spor.
Dette vedblev helt til kjøbstadsprivilegierne af 1662.
Baade kongen og adelsmændene og geistligheden solgte
trælast ; kongen og adelsmændene kunde udføre bord (deler)
toldfrit. Fornemmelig fra aarene 1530 til 1540 tiltog handelen med
trælast.
Ogsaa skibsfarten begyndte at tage en smule opsving med
trælasthandelen i det 15de aarhundrede. Dog forbød det norske
rigsraad bønder at udføre trælast og salt i egne skibe.
Udførsel i egne skibe begyndte nemlig at komme i gang,
idet nordmændene gik i lære hos hollænderne, og mange norske
sjøfolk for med hollandske fartøier. Allerede fra ca. 1540 hører
man om udrustning til orlogs af styrmænd, tømmermænd og
baadsmænd, under syvaarskrigen ogsaa af skippere.
I 1585 og 1586 blev der udskrevet tilsammen 80
baadsmænd (o: matroser) fra Skien og Fredrikstad alene, hvilket tyder
paa, at sjøfart derfra allerede har været noksaa almindelig. Allerede
1537 var der i Langesund bygget et fartøi paa 200 læster, som
lastedes med bjelker, emneved, skind og huder for at gaa til
England. Dette fartøi med dets ladning blev imidlertid i Flekkerø
havn taget af en fransk orlogsmand. Uagtet eieren Reinhold
Mure fik et anbefalingsbrev med til den franske konge fra
Kristian III, lykkedes det dog ikke at faa den røvede eiendom
tilbage; han fandt vistnok sit skib liggende i St. Valery havn, men
da han med to franske veivisere søgte kongen i Fontainebleau,
fik han af connetablen den besked, at hvis han ikke øieblikkelig
pakkede sig bort, skulde der sørges for, at han og hans ledsagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
