Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OC. SKIBSFART.
353
hugges linder 11 sjællandske tommer i toppen og 20—30
sjællandske fod lange og alle bjælker af gran at holde 1 tomme mere
i toppen end furu.
Bestemmelsen i reskriptet af 6te september 1688 om, at al
betaling for tømmer skal erlægges i kontanter, blev, som nævnt,
ikke altid fulgt. Man har en skrivelse fra amtmanden i
Bratsberg af 12te mai 1721, om at de borgere i Arendal, som havde
handel med bønderne i Nissedal og Fyresdal, skulde møde paa
thingene med sine hovedbøger for at konferere med
kontrabøgerne hos bønderne. I svar af 27de juni angav de handlende
forskjellige grunde for ikke at kunne fremmøde.
Efter opbevarede bomregninger var der i denne tid
fremdrevet :
1731 og 32 udtaget af Mesel bom 9 545 tylvter
1733 — - —»— 5 457
1735 — - —»— 3 447 »
1742 — - —»— 4 33210/i2 »
1731 og 32 — - Asdal bom 12 552
1733 — - —»— 6 242 »
1735 — - —»— 3 462 »
1742 — - —»-— 5 0447« »
I midten af det attende aarhundrede gik det tilbage med
trælasthandelen. Der var ikke orden med flødningen, saa tøm-
meret laa i vasdraget og raadnede og hindrede samtidig flødningen
af nyt tømmer. Trælasten blev i «liden valeur», naar den skulde
udskibes. Handelen gik mere og mere over til at blive en tusk-
handel, idet tømmeret for en væsentlig del tilbyttedes mod varer.
Herover og over de privilegier, Arendal havde faaet som kjøbstad,
opstod misfornøielse, og bønderne begyndte at klage til kongen
over trælasthandlerne. I aarene 1784 og 1788 klagede bønderne
af Telemarken, Aamli og Gjevedal over sin uheldige økonomiske
stilling: Trælasthandelen er gaaet tilbage og elven fuld af last,
som ligger og raadner og hindrer nedflødningen af ny, hvorfor
de næsten ikke kunde faa solgt sit tømmer, medens der samtidig
var gode tømmerpriser i nabovasdragene. Meget tømmer laa igjen
i vasdragene, fordi trælasthandlerne ikke kunde komme til enighed
om fremdriften. Som betaling for tømmer paanødedes unyttige
varer, som bønderne ikke behøvede eller forlangte.
Lund skriver i Nedre Telemarken:
«Tømmeret fra Moelands Kalds 3de Sogne saa og fra
Wraa-dahls, Nissedahls og Triungens Sogne i Hvidesøe Kald, samt fra
en Deel af Skafse Sogn sælges igien til Arendahl, fordi
Vanddragene dertil allene have Udløb, men saavel formedelst de mange
23 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
