Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 BRATSBERG AMT.
meget lange og tildeels vrange Vanddrage, Tømmeret derfra har at
passere, forinden det kommer til Udskibnings-Stedet, som og
formedelst de skadelige Sædvaner, de Arendahlske Kiøbmænd ved
denne Handel har indført, har Indbyggerne i disse sidste Sogne
af alle Øvre-Tellemarkens Indbyggere mindst Fordeel af deres
Skov-Brug. Visse Tider har ellers Beboerne af de Gaarde i
Nissedahl, som grændse til Tørredahls Sogn i Drangedahls Præstegield
til Bamble Sorenskriverie, solgt Tømmer til Kiøbmænd i Kragerøe,
men dette har været sielden og lidet.» —
Kristian VI paabød i 1735, at fartøier med varer skulde
i Skien indrømmes 8 liggedage, i hvilke der kunde sælges til
smaafolk. Det forbødes samtidig de seilende at losse og sælge
varer i Brevik, Porsgrand, Graaten eller andensteds underveis.
Haandværksfolk maatte kun kjøbe «en gros» og til eget brug.
Derhos skulde bønderne ikke sælge kvæg, fedevarer o. a. til
opkjøbere, men selv lade det bringe til byen og «forhandle det
paa offentligt torv ligesom til et marked».
I 1737 afviste kongen Skiens borgeres krav paa, at borgere
i ladestederne skulde kjøbe tømmer af dem i Faret ved Skien,
idet det blev gjort gjældende, at forretningsmænd, som havde
faaet tilladelse til at nedsætte sig i ladestederne og svarede alle
byens skatter og byrder, ogsaa burde have del i dens privilegier
og ikke tvinges til at kjøbe trælast af andre end bønderne.
I 1765 opnaaede Brevik og Langesund og tre aar senere
Porsgrund ret til losning af alleslags «grove» varer.
Næringslivet tog et betydeligt opsving i tiden efter 1775.
Efter Thue udgik fra Kragerø alene i 1775 217 og i 1776
202 skibe med trælast, af disse var 66 hollændere. Med sten
forsynte hollænderne sig gratis fra øerne udenfor Kragerø, som
Thue beretter:
«Under samtlige forestaaende Øer, helst de længst ude ved
Søekanten beliggende, har Hollænderne i forrige Tider hentet hele
Ladninger af Graastene og de saa kaldte Helle- eller Fladestene,
uden enten at melde sig eller betale nogen Rettighed af
Fartøi-erne, som kan sees af en Kammerordre til Toldboden i Kragerøe,
dateret 19 Maii 1736, hvorved saadanne Steen-Fartøier er paalagt
at tage ind- og udgaaende Toldexpedition, lade sig inqvirere og
betale Lastetold af Fartøierne. Siden 1767 har kun to saadanne
Fartøier ladet med Steen under dette Told-Distrikt, men ved
Mandal, Flechefiord og flere af de vestre Steder skal Hollænderne
endnu drive denne Handel.»
Skibsbyggeriet var ikke ubetydeligt.
I 1781 byggedes et stort skib i Stathelle, og i 1783
byggedes tre fartøier i Brevik og seks i og ved Porsgrund; et
skibs-verft ved Skien omtales i 1796. I 1806 havde fjordens koffardi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
