Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
373
Forøvrigt fir befolkningen høi og temmelig bred- eller
grovvoksen,, hos ældre med nogen tilbøjelighed til at blive tykfalden,
og skiller sig herved fra den mere slankbyggede telemarking.
Typeforskjellen er imidlertid kanske end mere udpræget mellem
kvindekjønnet begge steder, idet Grenlands kvinder, foruden at
være mere grovvoksne, ogsaa har kortere og bredere ansigter med
stærkere udvikling af kindbenene end de telemarkske kvinder.
I aandelig henseende er befolkningen tyngre end den livligere og
kvikkere telemarking, men i intellektuel henseende staar den
neppe tilbage, da den er dybtænkt og grundig.
Kystlandet (det gamle Vestmarr eller nu Sannikedal og Bamle)
og egnene opover langs Langesundsfjorden (Grenmarr) har
derimod stærkere tilblanding saavel af kortskaller som mesocephaler,
hvad der imidlertid er i analogi forøvrigt med forholdene hele
landet over, hvor man ved fjordbundene og i de indre dele som
regel finder renere forhold af skalleformerne — altsaa mindre
blanding — end ved kysten og i de ydre fjordegne, hvad der
er let forklarligt, da de er mere udsatte for tilblanding med
fremmede folkeelementer. De til amtet henhørende distrikter
paa østsiden af Norsjø og Skiensfjorden (Gjerpen med Slemdal og
Eidanger) henhører saaledes i anthropologisk henseende mere til
det gamle Vestfold med forholdsvis talrigere kortskaller (44 pct.)
Medens i de tidligste tider Grenlands og Telemarkens gjensidige
modsætningsforhold sikkerlig har været meget udpræget, og de
anthropologiske grændser sandsynligvis ogsaa forholdsvis skarpe,
er disse nu flere steder mere forviskede og lagt mere vestlig
end den oprindelige grændse mellem de to forskjellige distrikter,
hvilke man i sin helhed maaske kan kalde det østfjeldske
Telemarken i modsætning til det vestfjeldske. Om man nu saaledes
generelt taget kan sige, at den anthropologiske grændse temmelig
nøiagtig følger distriktsgrændsen, er forholdene dog enkelte steder mere
indviklede, idet stærkere blanding af forskjellige aarsager har
fundet sted.
Saaledes falder Hitterdal, Sauland og Tuddal, der egentlig hørte
til det gamle Pelamørk, nu anthropologisk sammen med
Gren-landsbygderne ved Norsjø. Den lette vandforbindelse efter
Sauer-elven og Hitterdalsvatn har vel her været en medvirkende faktor.
Man finder nemlig noget lignende ogsaa ved det andet
vandsystem langs Rørfjorden og Kviteseidvatn, idet langskallerne
ogsaa er de talrigste i bygderne langs sjøerne (Kviteseid, Laardal
og Nissedal). Et moment — foruden ’denne forholdsvis lette
sjøforbindelse — til gjensidig paavirkning har man vistnok
ogsaa deri, at de nævnte grenlandske eller østfjeldske
bygder har maattet helt over paa det vestfjeldske Telemarkens
territorium for at komme til høifjeldsbeiterne omkring Møs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
