Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
BRATSBERG AMT.
vatn og Totak; man finder f. eks. Bø- og Saudesætre saalangt
vest som her.
Derved er naturligvis talrige bekjendtskaber mellem kjønnene
indledede, som senere har ført til ægteskaber. Der er kanske
faa af Øst-Norges egne, hvor saa talrige blandede ægteskaber
forekommer som i Telemarken — og dog trods dette holder
typeforskjelligheden sig noksaa konstant.
Generelt taget kan man sige, at i det vestfjeldske Telemarkens
bygder forresten, med forbigaaelse af de allerede nævnte,
langskallerne ei er saa talrige som i det østfjeldske; de er circa 6 pct.
færre, medens mesocephalerne er (i pct. og kortskallerne 3 pct.
talrigere.
Eiendommelig paavirkning forekommer imidlertid mange steder,
saaledes f. eks. i Tinn og Hovin, hvor indflydelsen fra andre
kanter er mærkbar, saaledes her fra Numedalen med sit østnorsk
langskallede centrum. Her er ogsaa adskilligt, som tyder paa
indvandring vestenfra eller paa befolkning fra høifjeldet. Specielt
synes det at gjøre sig gjældende i Vestfjorddalen, hvor saaledes
f. eks. eiendommelige mongoloide typer af og til paatræffes, og
kortskallerne udgjør her ikke mindre end 41.8 pct. I det hele
taget danner Tinn noget for sig selv saavel typisk og dialektisk
som ogsaa i aandelig henseende.
Det lille anneks til Drangedal, Tørdal, der tidligere hørte til
I’elamörk og ikke som hovedsognet til Grenland, danner ogsaa
noget for sig eiendommeligt; det er den mest kortskallede bygd i
hele Telemarken (47,9 pct.) og skiller sig saavel typisk som i
aandelig henseende ganske fra hovedsognet.
I det vestfjeldske Telemarken forøvrigt er paavirkning
andetsteds fra, vesten fra og fra høifjeldet, kjendelig, saaledes i Vinje
og for et par bygder, Fyresdal og Mo, specielt fra Sæterdalen,
da denne dals og hovedsagelig Valles karakteristiske skalleform,
den mesocephale, her forekommer talrigere end nogen af de andre
former, saaledes med 40.9 pct. og 45.3 pct., hvortil der intet
sidestykke er i hele amtet. Foruden at ægteskabelige forbindelser
nutildags af og til finder sted med sæterdøler, fortæller ogsaa
folketraditionen, at disse bygder efter sortedøden igjen blev
befolkede fra Sæterdalen.
Sproget. Fra midten af det 14de aarhundrede laa det
oldnorske sprogs literatur i Norge helt nede; man holdt op med
at skrive og afskrive bøger, og samtidig undergik sproget
betydelige forandringer i den retning, at det blev simplere, og bøiningerne
blev færre og lettere. De, som overhovedet lærte at læse og
skrive, lærte det for en væsentlig del igjennem det danske eller
svenske sprog. Der ophørte at være et norsk skriftsprog, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
