Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
BRATSBERG AMT.
arbeidsom, og i deres daglige Liv ere de ædruelige; kun nogle
enkelte i Fyresdal og Nissedal have ikke altid i denne Fald
Berømmelse. Mange, fornemmelig i visse Sogne, ere meget
hæn-dige, og nogle, saasom i Kviteseid, vise Geni til
Billedhugger-Arbeide, ligesom en Del paa Tinn forfærdige meget godt
Gjørtler-arbeide eller forstaa at arbeide i Metaller.»
Videre ytrer han om befolkningen i ældre tid:
«Om Øvre Telemarkens gamle Indbyggere ved jeg intet at
anføre, som jo kan sees af Krøniker og Historier om Norge,
undtagen dette, som til Bevis paa Stridbarhed og Haardførhed hos
dem, der have beboet disse Egne, berettes: at det, endog i
forrige Seculo, skal have været en Mode blandt dem, naar de kom
sammen i Brylluper og Gjæstebuder og bleve uens, at 2de, som
havde Tvistighed med hinanden, afgjorde samme straks, ved at
spænde sig begge i Belte, paa det den ene ikke skulde undløbe
den anden, og derpaa med deres store Tælleknive huggede paa
hinanden, indtil en erklærede sig fornøiet, eller indtil Blodet var
en eller begge saa forløbet, at en eller begge ikke mere formaaede.
Naar Kvinderne fulgte Mændene til Gilder, skal de og gjerne
have været belavede paa at bringe deres Mænd døde hjem, og
derfor havt med sig Ligskjorter og Ligklæder; men denne
gruelige Skik er til Bevis paa mere oplyste og sædelige Tider, for
saa længe siden gaaet af Brug, at den neppe nu mere erindres.»
Wille siger i sin beskrivelse af Seljord:
«Da Øvre Tellemarken har i de ældre Tider havt et haardt
og barbarisk Folk, der ikke har ladet sig bestemme af Lov og
Forordninger, saa har man heller ikke givet Tiende eller andre
i Loven paabudne Rettigheder. Deres Principium: Følg gammel
Skik. Staae imod alle nye Anordninger. Ret dig efter Mængden. —
Har de troelig fulgt; og saa snart de i de ældre Tider kaldede
en ny Præst, blev han ofte udvalgt paa Condition at afslaae
noget i sine Indkomster.»
Troen paa, at man kunde appellere en sag til retten i Speier
eller Spirretten, som den kaldes, har været udbredt i Telemarken,
som flere andre steder her i landet indtil vor tid. Saaledes
beretter Wille:
«Forresten spørge de, som have tabt deres Sager for
Høieste-ret, om de ei kan indstævne Sagen for Spirretten o: Retten til
Speir i Tyskland, hvor de mene at 4 Konger og 9 Bisper
præsiderer.»
Den her omhandlede ret, som har vundet saadan anseelse, er:
Rigskammerretten, der blev oprettet i 1495 og havde sit
første sæde i Frankfurt am Main; den flyttede saa fra sted
til sted, indtil den 1527 blev forlagt til Speier, hvor den
forblev til 1693, da paladset blev ødelagt af franskmændene. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
