Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
BRATSBERG AMT.
Den ene af disse gjenstaaende stene har en runeskrift.»
Disse hestething synes efter dette at være holdt aarlig i
slutningen af det 18de aarhundrede.
I Sæterdalen blev disse hestething først afskaffet omkring
1820, og man bruger endnu «skeie» som udgangspunkt for
tidsregning: saa mange uger efter «skeie».
Religiøse forestillinger. Mærkelige levninger efter de
religiøse forestillinger, ældre end kristendommens indførelse, har holdt
sig langt nedigjennem tiderne i Telemarken. Troen paa aaskereien,
jutulerne og haugebønderne osv., som nedenfor er omtalt, er
levninger fra en tid, der ligger forud for kristendommens indførelse.
Biskop Bang skriver:
Tiltrods for, at de gamle guder er afsatte, blir dog deres navn
paakaldt ikke blot i den katholske tid, men ogsaa ned i vore
dage, om det end er saa, at dette skede med mindre klar
bevidsthed, indtil det hele blev en floskel, hvis mening man ikke forstod.
I et stev fra Telemarken, optegnet af Landstad, udtales
dette ønske:
Velsigne (lig Thor i lund,
saa vent du kunna kyea.
I en regle fra Telemarken svares paa ønsket:
Go kvell:
Signe deg Thor!
Til afgudsbilleder er henregnede nogle billeder fra Vraadal,
om hvilke Pontoppidan, Wille og Lund beretter:
I Pontoppidans Everriculum fermenti veteris (Udrensning af den
gamle Surdeig) berettes, at en bonde i Vraadal omkring 1720
dyrkede et afgudsbillede ved navn Gudmund, hvilket den brutale
og griske præst magister Otto Stoud lod slaa i stykker.
Det er vel imidlertid tvilsomt, om dette og de i det følgende
omtalte billeder virkelig er egentlige afgudsbilleder og ikke snarere
helgenbilleder.
Wille beretter:
«Paa Fladeland i Vraadals anneks fandtes der omtrent 1718
en helgen, navnlig St. Gudmund paa Island, hvilken daværende
opsidder, Gunnar, dyrkede som en gud og bestod af et træbillede
i kaaven ved stuen. Mag. Otto Stoud reiste derfor til ham, da
han laa paa sit yderste og sognet plagedes med misvækst, og
bad ham om billedet, men da manden vægrede sig derved, brød
han selv ind, hug billedet itu og opbrændte St. Gudmund.»
Da Wille benævner billedet St. Gudmund og lige ud betegner
det som en helgen, saa er det vel hans mening, at det er en
helgen fra den katholske tid, og betegnelsen sanctus eller hellig
tillægges ikke gudebilleder ældre end kristendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
