Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
411
vilde nedlægges i en ekekiste, og at denne skulde ophænges i 2
svære jernlænker. I lang tid højtideligholdtes en bestemt dag,
«Tollefs-Vok» eller Tollefsdagen, til hans ære; bønderne samlede
sig ved hytten og sang lovsange.
Tollefsdyrkelsen fortsattes lige til slutningen af det 17de
aarhundrede, da hr. Jens Hauritz (sognepræst til Tinn 1681—
1692) lod hytten opbrænde. Sandsynligvis har der i dalen ligget
en salestue (såluhus), et hospitium for reisende mellem
Telemarken og Numedalen, som da Tollef har forestaaet, og hvoraf hans
tilnavn har sin oprindelse.
Den forestilling var, efter Wille, i hans tid raadende i
Telemarken, at visse præster var større mestere i hekseri end andre,
og en saadan præst kaldtes da visepræsten. Han eiede
svarte-bogen (cyprianus), hvoraf visdommen samledes, og hvorved man
kunde læse fanden baade til og fra sig samt udøve kurer og
mirakler.
Blandt universitetsbibliothekets svartebøger er der en
haand-skreven cyprianus fra Haukaas i Tinn fra 160*: af dens indhold
hidsættes her besværgelse over en tyv:
«Jeg besværger eder, I 7 faderløse diefle, som er belsebub, grogou,
sosten, lupus, largus, beatrix, hesekij, og begiære aff dere 7 diefle
at denne tyff inden 24 timmers tid hafer igjen dreven tilbage
med sit rof og tyfvrii, i nafn Satan belsebusi, belial, astarot,
bebet, sisilo, erebibamate, rebob, alle diefle som er i Helvede, amen.»
Religiøs vækkelse opstod i Telemarken i det nittende
aarhundrede ved Hans Nilsen Hauges reiser.
Allerede i 1746 blev der stiftet en afdeling af
brødremenigheden i Skien. Samfundet talte ca. 1760 henved 50 medlemmer.
Det svandt imidlertid ind, fordi den yngre generation higede efter
«verdslig selskabelighed og dans», og samfundet havde i
begyndelsen af dette aarhundrede kun 5 medlemmer tilbage.
Skien er et sted, hvor religiøs vækkelse let har slaaet an —
saaledes i «haugianismens» dage, og især i den lammerske periode
i 50-aarene.
Hans Nilsen Hatige var i Skien i 1799, reiste i Telemarken
i 1802 og 1804. Sognepræsten i Hollen advarede fra
prædikestolen mod at give Hauge adgang til at tale, men bønderne paa
flere gaarde efterkom ikke advarselen. Der har øiensynlig været
adskillig lidenskab oppe, thi dr. Bang fortæller, at sognepræsten
i Hollen paa gaarden Tveit spyttede Hauge lige i ansigtet,
hvorefter denne sidste foreslog, at man skulde synge salmen: «Far
herud, urene aand;., og under afsyngningen af denne salme gik
præsten.
Paa Heisholt forsøgte præsten med lensmanden at arrestere
Hauge, men han skjulte sig, og de fandt ham ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
