Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
BRATSBERG AM l’.
Inden- men og Uden-Sogns boende have søgt den, og efter at
have øvet deres Andagt inde i Kirken givet Penge dertil,
hvornæst de ved Aaen, i den lille Skov, som omgiver Kirken, skal
have optændt en Ild, og der atter siunget og læst. Især skal
Syge, eller de som havde Skade paa Helbred, saaledes søgt denne
Kirke St. Hans Nat, og badet dem i bemeldte Aae.» Lund, der
skrev i 1785, siger, at denne skik skal have været i brug indtil
for faa aar siden.
Faye beretter, at i Hegla nd anneks findes saavel St. Olafs
kilde, som mærke efter hans hestes hov.
Et tjern ved Ædsborg kirke, om hvilket ogsaa Lund beretter,
maa have været anseet for helligt. Ved kirkens kordør var «et
vel udarbeidet Menneske Billede af Træ, i fuld Legems Størrelse,
malet og forgyldt samt med langt Skieg. Det udgives for at
være Efterlignelse af en Helgen: Bønderne kalde samme Niculs,
og fortælle, at dette Billede i gamle Tider hver St. Hans Nat
blev baaret omkring et Kiøn eller lille Vand ved Kirken, og
der-udi meget høitidelig toet.»
Man har anseet tjernet for helligt og har villet forøge dets
hellighed og kraft ved at dyppe helgenbilledet i samme.
Bondehelgener benævner L. L. Daae en klasse af hellige
mænd, som ikke kjendes af historien, men som almuen i en
enkelt bygd eller i en noget videre omkreds har anseet for
hellige, og hvis dage maaske endog er ihukomne- ved messe i en
og anden kirke. De af disse helgener, der nu kjendes, synes
alle at høre hjemme i Telemarken.
I Tuddal nævnes i et dokument af 1369 den hellige Tove.
Kirken var ved den nævnte tid afbrændt ved vaadeild, og en
Ketil Karlssøn havde kort forud slukket lyset i den hellige Toves
kove. Ordet kofi anvendes om hytter, hvori eneboere har boet i
nærheden af kirken.
Diplomer af 1467 (fra Brunkeberg i Øvre Telemarken) og af
1488 fra Opdal anneks i den øvre del af Numedalen omtaler
«Taraldsmessedagen» uden nærmere at bestemme den, og i et
brev fra Seljord anvendes endnu i 1586 den samme ubekjendte
messedag til datering. Siden den hellige Tarald var kjendt netop
i Seljord, har Daae formodet, at han har været begravet og
dyrket ved den mindre kirke i Seljord. Paa Seljord kirkegaard
skal der nemlig foruden den egentlige sognekirke, der var viet
St. Olaf, ogsaa have staaet en anden for «Harald».
I Tessungdalen i Tinn fortælles den dag idag om en Tollef
Salemand, der boede paa gaarden Sønstebø og først bosatte sig i
denne sidedal. Her blev han rig, og han naaede en meget høi
alder. Han lod paa en slette søndenfor sin gaard Salsvolden
opføre en hytte, hvis tomt endnn vises, og bestemte, at han her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
