Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
413
Moltke Moe skriver i 1880 fra Hjartdal, at troen paa
huldrer, tusser og haugebønder holder sig i det hele taget temmelig
usvækket, selv hos mange af bygdens bedste mænd.
Wille siger i slutningen af forrige aarhundrede:
«Det vilde blive altfor vidtløftigt at give en fuldstændig
Fortegnelse paa alle de Indbildninger og Overtroer, som beherske
Almuen her. Derfor vil jeg kun meddele de fornemste, og især
de adskillige Slags usynlige Væsener, som efter deres Mening
regiere paa visse Steder.»
Af de her henhørende væsener tillægges jutuleme, jøtnerne
ogsaa kaldet turser de største og eventyrligste dimensioner.
Deres kvinder kaldes Gygver.
Wille skriver:
«Jutulen eller Bergrøsen, (o: bergrisen) beboer de største Fieide,
og er saa stor, som Fieldene selv. Naar han venter ont Veir,
kaster han sig om i Fieldene, saa det giver Lyd af Gryder og
Kiedeler, hvormed hans Gemal Jyvri tillaver Maden.»
Jutulen har umaadelige kræfter og kan kaste uhyre
klippeblokke lange strækninger, hvorom der er mange sagn.
Om deres dimensioner kan man faa en forestilling af det
mærke, som jutulen eller troldet ved Totak lagde i prammen til
Dyre Vaa, da han havde skydset jutulen over vandet. Det var
en del af en vante, nemlig vantefingeren for tommelfingeren, hvilken
rummede 4 velmaalte skjæpper. (A. Faye).
Troldene er dels synonyme med jutulerne, dels bruges
benævnelsen trold, særlig i senere tid, om alle mod menneskene
fiendtlige overnaturlige væsener.
Oldsagnene henlægger Jotunheimen til Nordens fjerneste egne,
og i overensstemmelse hermed siges altid i folkeviserne troldene
at bo langt nord «i den myrke heimen, der ingjo soli skin».
Jutuler taaler ikke solen, kommer mindste gløt af sol
paa dem, saa sprækker de, eller de blir til sten.
Allerede efter de gamle sagn skulde der ligge et sted i
Jotunheimen, som "heder Grimsgarör.
I viser, sagn og eventyr, som tydelig har rødder i traditionen
og folkelige forestillinger, nævnes endnu, særlig naar der er tale
om ryser, navne som GrimarfjollicT, Grimarbukken, Grimsborki,
o. s. v. Dette ord er forøvrigt tildels sammenblandet med et
par ord af lignende lyd.
Troldene har ikke altid blot utiltalende egenskaber. Det
heder i et stev:
Der kom eit troll otor Störenuten
ded trillaö så vent i honni;
deÖ bryggaö öliÖ af briskebæra,
som bøndanne gere af konni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
