Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
BRATSBERG AM l’.
Efter Landstads beretning forstaar jutulerne videre at gjøre
sig folkelige og vakre, og at de frier til unge piger er en
overtro, hvoraf der endnu hænger en smule tilbage.
Særlig gjælder dette dog folkeviserne, som repræsenterer
forestillingerne i deres ældre skikkelse; i sagnene spiller i det hele
jutulen eller rysen en liden rolle.
Folkeaanden har i saa henseende rationaliseret sig fra
jutulen med dens formidable og urimelige dimensioner.
En 90-aarig kvinde har imidlertid alvorlig fortalt Landstad,
at hun i sin ungdom havde været i det tilfælde at have havt
en jutul til beiler. Hun var svært fristet af ham, sagde hun,
men saa flk hun gjort sig et kors af arvesølv, som havde gaaet
i arv i niende led, og dette bar hun paa sit bryst. Hun blev
da jutulen kvit.
Faye berettér, at en bonde i Vestfjorddalen i 1824 fortalte
ham, at en af de underjordiske, som i udseende fuldkommen
ligner en af os, friede til en pige, der gav ham afslag, uagtet
han lovede hende gaard, buskap og saa megen sølvstas, som hun
vilde eie.
I Telemarken ved man at fortælle 0111 et ondt væsen, Lokje,
der stundom forveksles med djævelen selv. Naar det spraker i
varmen, siger man: «No dængje Lokje ungane sine».
Flere af de kjæmper, hvorom sagnet fortæller, har det ord
paa sig, at de er af jutulæt, ligesom flere af vor gamle literaturs
fremtrædende kjæmper er halvtrold d. v. s. paa fædrene- eller
mødreneside af troldeæt.
I Moland i Øvre Telemarken viste man i Fayes tid endnu
de stene, hvormed kjæmperne Here Hestad og Kort Berevie sloges.
Kjæmpen G lom ligger begraven i en stor haug paa Sundbø;
men den med mærkelige runer forsynede bautasten, som før
prydede hans grav, tjente til dørtrin i den nærliggende Fiatdal kirke
i Øvre Telemarken.
Paa Liuserei (Jysereid’) i Drangedal boede i fordums dage
kjæmpen Flein. Han var overmaade stærk, og at han var stor,
kan man endnu se paa Bjørnustad i Gjerstad. Der findes nemlig
hans maal, 14 fod, paa et fjeld, hvor han engang skal have ligget.
Samtidig med ham var kjæmpen Bekaar Brodsjø fra Drangedal.
Haugebonden er egentlig stamfaderen, som først ryddede
gaarden og grundlagde ættens uafhængighed. Fra haugen eller
graven, hvor han var lagt, antoges han at have vaagent øie med
slægten.
Senere er haugebonden dyrket som et indbegreb af de afdøde
fædre eller af ættens ældre slægtsled i dens hovedrepræsentanter.
Haugebonden betyder efter sin oprindelse den i haugen boende,
oldnorsk «Haugbui».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
