Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
435
billedet for vore fortællende folkeviser ( kjæmpeviser»). Denne
vise blev i sit hjemland, Frankrig og England, ikke danset; dér
brugte man udelukkende lyriske viser til dans, dels 4-linjestrofen,
dels længere lyriske sange. Det var først nordboerne, som
anvendte den episke vise til at danse efter. Efter mønster af de
fremmede lyriske danseviser knytted de stevstrofen til den episke
vise som et lyrisk indledningsvers, der afsatte omkvædet og
gjorde visen skikket til dansebrug. Som bekjendt danses der
paa Færøerne den dag idag til de episke folkeviser; i Norge
holdt brugen sig ialfald indtil forrige aarhundrede.
Efter at saaledes den episke dansevise var skabt i Norden,
gik de løse stev mere og mere af brug soin dansevers og gled
over til væsentlig at benyttes i stevkampe uden dans. I denne
egenskab har de gamle stev reddet sig helt ned til vor tid,
skjønt de nu er i uddøende. Det er meget længe siden, at der
blev digtet stev af denne slags.
Anderledes med de nyere stev.
Landstad anfører nogle eksempler paa hvorledes stev blir
til; her hidsættes et:
I Fjaagesundkroken i Kviteseid boede en gammel mand,
Jon Groa, som giftede sig med en ung jente, som hed Gro. Hun
trivedes ikke hjemme, men løb omkring i nabolaget og lod Jou
Groa skjøtte sig selv hjemme, medens hun løb af gaarde den
ene dag efter den anden:
Da kvad han:
Aa lån meg no mine vottar
og så min kvitan stav,
så lakker eg up etter Groa-bakkin
og sér hori Gro vil af.
De nyere stev er mange i antal, og de forøges endnu stadig,
uden at dog den egentlige forfatter kan angives; Landstad siger
om dem, at de har sin livskilde i folket selv eller, som det heder
i det nye stev:
Aa denne visa hev ingin ende,
tor hon er komen ut af ei renne;
og denne visa hev gjort seg sjøl,
hon kom no flytande på ei fjøl.
Vistnok har disse stev, som alt andet, sin forfatter eller r
forfattere; men al folkelig digtning opererer paa anden maade
end den individuelle digtning. Der er i folkedigtene en
overensstemmelse i grundsyn og opfatning og en overensstemmelse i
vendinger, som ikke Andes i den individuelle digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
