Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
BRATSBERG AM l’.
Visen er antagelig forfattet mellem 1296 og 1302 paa
Bergens-kanten.
Stevene. At «stevjast» var i Landstads tid endnu en
almindelig selskabsskik i Telemarken. Naar maden var taget af
bordet, sattes der frem store ølboller paa bordet, og gjæsterne
samledes om dette; stevene var da tildels vekselsange, i hvilke man
dels forelagde gaader, dels tolkede sine følelser, dels chikanerede
hverandre.
Stevene er to slags, de ældre og de nyere, og de er
forskjellige i melodi, form og indhold.
Egentlig skulde stevene være en improvisation, men
almindeligvis havde man et tillært forraad, som man benyttede efter
omstændighederne.
Den største mængde er dog enslige stev (einslungne stev).
De gamle stev ansees for at være ædlere end de nye, der
ofte paa en saarende maade berører personer, og som tidt
betegnedes med det foragtelige navn rennestev.
Mange af de ældre stev ansees paa grund af sproget og
den ofte forekommende alliteration for at være* af høi alder som
dette, der tidligere er anført med Bugges skrivemaade og her
hidsættes med Landstads:
Der tykkje me yént at vera,
der drottin dansar me8 drengjo:
Gaukin gæl i grönan liö,
og fuglanne skaka venjo.
Om de gamle stevs oprindelse kan bemærkes: over største
delen af Europa er 4-linjestrofen eller stevstrofen den ældste
folkelige digtart, i middelalderen navnlig meget benyttet i vekselsang
eller som improvisation til dans; som dansevise er 4-linjestrofen
først kommet til Norden fra Frankrig over England og kaldes
ogsaa i de gamle skrifter danz.
I Sturlunga saga citeres et par saadanne danseviser. Begge
ganske overensstemmende med de gamle stev:
Loptr liggr i eyjum,
bitr lunda bein;
Sæmundr er å heidum,
etr berin ein.
(Loptr ligger udpaa øerne og gnager ben af lunde;
Sæmundr er paa heierne, spiser bare bær.)
Denne slags 4-linjede lyriske dansestrofer maa være indført
til Norden omkring 1100; ved den tid møder vi dem paa Island.
Omkring 100 aar senere kom, ligeledes fra Nordfrankrig
over England, kjendskabet til den episke vise med enderim, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
