Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
BRATSBERG AM l’.
Nyere individuel digtning. Foruden folkeviserne er der
paa landsmaalet eller paa bygdemaal en [temmelig rig literatur,
hvis hjemsted er Telemarken, eller som skyldes folk fra
Telemarken, og som maa omtales her.
Flere forfattere, hvis dannelse og literære pretensioner
henviste dem til det traditionelle skriftsprog, har i ældre tider
tildels benyttet det norske talesprog.
Af disse forfattere, der først har benyttet norsk folkedialekt til
udtryk for sit personlige følelsesliv, dels til opnaaelse af stærkere
illusion i skildringer fra bondens liv, er nogle fra Telemarken.
Adjunkt I. A. Schneider regner de mest kjendte forfattere fra
forskjellige egne af hele landet op saaledes:
«Rækken aabnes af Petter Dass, som i Nordlands Trompet
(«Om Land og Lands Brug») lader en bonde plædere sin sag i
sit eget tungemaal. Det er bare et snes linjer. Derefter kommer
i kronologisk orden: Hans Pauss, præst i Kviteseid, d. 1715
(visen Jom Anne Arnold i Landstads samling), Nils Heybert/
(«Bonden i brydlaupsgarden» 1734), Edvard Storm (døleviser,
omtr. 1765—1776), Thomas Stockfleth («Heimatkomsten», trykt
1798), O. Chr. Bull, d. 1814 (viser i romsdalsk dialekt), Mons Lie,
Jonas Lies oldefader (krigssange, fra 1808?), Hans Hanson (et
halv snes digte, tildels fra tiden omkr. 1800), Bjerregaard
(«Fjeldeventyret»), Hans Allum (digte i Jarlsbergsdialekt), H. Wergeland
(digte i Romeriks- og Valdersdialekt, førstnævnte optagne i Jørgen
Moes samling 1840), Schwach («En Bondeguts Tanker», i
Selbu-dialekt, 1846), C. P. Riis («Til Sæters», 1850). Bevægelsen flk
ved Ivar Aasens optræden et andet sving og et mere
omfattende maal.
Af de ovenfor nævnte forfattere har to benyttet
telemarks-dialekt og er særlig knyttet til Telemarken, nemlig Hans Pauss
og Hans Hanson, og de skal derfor omtales her.
Hans Pauss, sognepræst i Kviteseid fra 1683 til 1715, har
skrevet en vise, som staar i Landstads samling, til ære for
fru Anne Arnold paa Borgestad, datter af lagmand i Skien Claus
Andersen. Hun var først gift med den i 1690 afdøde
handelsmand i Skien Stig Anderson Tønsberg. Siden med generalmajor
Johan von Arnold. De boede fra 1702 paa Borgestad i Gjerpen,
hvor fru Anna Arnold drev en betydelig handel, som hun synes
selv at have forestaaet. Hun eiede Ulefos sagbrug og handlede
tømmer med bønderne i Øvre Telemarken, saaledes som sangen
viser. Hun døde 1713.
Hans Pauss flk som løn for sit digt en 0.4 km.2 stor ø —
Bukkøen i Kviteseidvatn — saaledes som Wille beretter:
Bukkøen er over en fjerding i omkreds. Den tilhørte i
gamle dage fru Anne Arnold paa Borgestad, men blev foræret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
