Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
BRATSBERG AM l’.
det rent naturlige eller rent menneskelige ligeoverfor det
samfundsmæssigt konventionelle, eller man kan sige, at han førte krigen
ud fra et rent individualistisk synspunkt. — Ivar Aasen, som
blev ophavsmand til et af de mest revolutionære foretagender i
vor historie: den norske maalreisning, var en i bund og grund
konservativ natur — ligesaa konservativ som Vinje var
revolutionær. Man kunde sige med ligesaamegen ret om den ene, at
han var glad i alt gammelt, bare fordi det var gammelt, som om
den anden, at han var glad i alt nyt, bare fordi det var
nyt. —
Udgangspunktet for Ivar Aasens maalstræv var et væsentlig
videnskabeligt, filologisk. Han indsaa før nogen anden, i det
ringeste klarere end nogen anden, at samtlige norske
folkedialekter danner en gruppe for sig, bestemt adskilt fra bog- og
bysproget, som ifølge sin oprindelse og sine væsentlige egenheder
tilhører den danske sproggruppe. Han arbeidede, i den
systematiske klassifikations og filologiske korrektheds navn, paa at
holde begge disse grupper skarpt ud fra hinanden, baade ved
sin rent videnskabelige granskning og ved sit forfatterskab
forøvrigt. Han skrev i bogsproget og i det norske landsmaal, og
hvad enten han skrev i det ene eller det andet, var det altid
klassisk, rent dansk eller rent norsk, sirlig afrundede perioder,
gjennemført ensartet præg, ingen mislyd, ingen for den sproglige
harmoni forstyrrende blandings- eller overgangsformer. Det af
ham konstruerede norske fællessprog eller landsmaal er, efter alle
sagkyndiges dom, et fuldendt, helstøbt kunstværk, men vistnok
ogsaa ifølge denne sin filologiske helstøbthed mindre skikket for
livet, mindre praktisk brugbart.
Udgangspunktet for Vinjes maalstræv var ikke et
sprogligvidenskabeligt, men snarere et stilistisk eller rent personligt behov:
Trangen til at faa tale frit ud og være «sannt seg sjøl» i skrift
og tale. Og til dette behov svarede ikke det Aasen’ske
landsmaal, — det var for regelret tilskaaret, formeget af en rustning
til det, og heller ikke hjembygdens mundart — han havde dertil
fjernet sig for langt fra det samfund, hvori han var opvokset —
men just «dølemaalet», saadan som han fandt paa at skrive det,
d. v. s. et sprog, som i sin grund er norsk, som han selv var,
men med mange afslag i hensyn paa renheden, med rundelig og
rigelig tilhjælp af ord og vendinger og udtryk fra bogsproget,
overensstemmende med hans udviklingsgang og det store omfang
af hans aandige interesser og studier.»
Det er ovenfor paavist, at befolkningen i Telemarken har
en sær forkjærlighed for poesi og sang, og at de med stor
troskab har bevaret de gamle folkeviser.
Denne trang til digterisk produktion er ingenlunde uddød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
