Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
441
politik, kunst, literatur, økonomiske spørgsmaal, dels paa prosa
og dels paa vers. Det sprog, han benyttede, tilhørte ikke nogen
bestemt dialekt, men at det ligger Telemarkens maal nært eller
nærmest, er en følge af forfatterens herkomst.
Det er sagt, at Ivar Aasen er den lærde grundlægger af det
norske maal og Vinje den geniale grundlægger af en virkelig
norsk literatur.
Vinje fortsatte med udgivelse af «Dølen» — dog med mange
kortere og længere afbrydelser — til sin død. Ialt er der 8
aargange af bladet.
Vinje døde paa Grans præstegaard den 31te juli 1870. Paa
hans grav ved Grans kirke er der reist af landsmænd en
granitstøtte med indskrift:
Aasmund Olavsson Vinje
fødd i Vinje 6 April 1818
da aen i Gran 31 juli 1870.
Det norske Samlag har udgivet «A. O. Vinjes skrifter i
utval», og der er samlet de vigtigste af hans literære og
journalistiske arbeider paa landsmaalet.
Professor ,/. E. Sars giver følgende karakteristik af de to
hovedmænd for den norske maalreisning, Aasen og Vinje:
«Vinje betragtede sig selv som Ivar Aasens discipel og
kampfælle og saa altid med stor beundring op til denne sin lærer og
mester.
De to mødtes jevnlig og synes altid at have staaet paa den
bedste fod og at være kommet svært godt ud af det med
hinanden. Endda er det vanskeligt at tænke sig to mere forskjellige
naturer, og den enes maalstræv afveg da ogsaa stærkt fra den
andens baade i hensyn paa udgangspunkt, karakter og retning,
skjønt man i samtiden fordetmeste slog dem sammen til ét.
Ivar Aasen var og blev al sin tid, trods sine store og
mangesidige kundskaber og dybe videnskabelige granskning, en rigtig
bonde, ikke bare i hensyn paa ydre væsen og sedvaner, men i
hensyn paa smag og syn og livsanskuelse. Om Vinje gjaldt
dette aldeles ikke, trods det at han kaldte sig selv og blev kaldt
dølen og opfattedes som en personifikation af norsk bondevæsen
i dets mest udprægede skikkelse. Han havde i virkeligheden,
med alt det dølske i sin ydre person, løsrevet sig aldeles i dybere
aandig forstand fra bondesamfundet (som han nu egentlig aldrig
rigtig havde tilhørt); han stod ikke mindre fremmed ligeoverfor
det end ligeoverfor bysamfundet, og, naar han førte krig mod
by- og bogsprogkulturen paa saa mange punkter, var det ikke
for at sætte bondekulturen i stedet, men snarere foT at hævde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
