- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
445

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING. 445

Han var først lærer, og i sine ferier færdedes han meget i
Sæterdalen paa arbeide, senere blev han kontorist hos fogden
og sorenskriveren i bygden, derhos storthingsrepræsentant for
Bratsberg amt i 1845—1848, 1854—1857, og paa det
overordentlige storthing i 1858.

Han begyndte allerede tidlig at lage viser efter præsten
Zetlitz’s eksempel; mange af dem lever paa folkets tunge; de er
vittige, tildels kaade og bidende, saa han fik mange uvenner.

Vinje siger om ham, at han har digtet viser i modersmaalet,
som kunde maale sig med de bedste i Landstads samling, videre
at han, naar han traf paa en mand, som kunde svare, saa kunde
de stevjes hele natten, og naar den anden blev træt eller ikke
kunde svare længer, saa kvad Tormod alene. «Men det værste
er, siger Vinje, at mange af de bedste er satiriske stev, som
er saa uvorne, at de ikke godt kan komme paa prent». Vinje
klager over, at han kom til at digte ogsaa paa bogmaalet, og
derfor blev hans vers blandet op med ord og tanker af en anden
literatur, saa der fra hans modne tid er lidet helstøbt, men
alligevel bærer alt talentets mærke.

Han har selv udgivet «Blandede rimerier», men de bedste
viser af ham er utrykte; kjendt i hele Telemarken er den vittige
og satiriske «Graamanhus-vise».

Saamund Thoresen Borgejordet, født 1834, foregaaendes søn,
døde allerede som student i 1859. Han var maaske en
ligesaa begavet skald som faderen. En hel del digte af ham er
trykte i skiensbladet «Correspondenten» og «Aftenbladet» omkring
midten af femtiaarene.

Johannes Skarperud, en ung tele fra Kviteseid, har udgivet en
liden fortælling.

Gunleik Aase i Brunkeberg, født 1803, død 1863, var en
begavet og særdeles yndet visedigter. En meget fornøielig og
kvik «Sveinkallvise» af ham er trykt i «Lur-Laat», side 55.

Andres Gonneson Meinstad, der døde omkring 1850 i
Brunkeberg, digtede ogsaa viser, som blev meget sungne i tidligere dage.

Knut Olavsson L,aupedalen, født 1844, udeksamineret fra
Kviteseid lærerskole 1863, og siden lærer og bonde paa sin
fædrene-gaard, har skrevet eventyr og sagn fra Telemarken i «Dølen» og
enkelte særdeles gode viser, f. eks. «Ei Telemarks-Gjenta so fager
og fin», «Lur-Laat», side 39, og «Eg gifte meg, min Sæling eg,
fyr berre Goss og Gull», sammesteds side 41, og derhos adskillig
andet.

Olav Endreson Sandland, født 1846, seminarist fra Kviteseid
lærerskole 1863, var en række af aar lærer i hjembygden, derpaa
i længere tid kirkesanger i Laardal, saa kirkesanger i Brunkeberg.
Han lever nu som gaardbruger paa Haugland lidt østenfor Brunke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free