- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
446

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446

BRATSBERG AM l’.

berg kirke. Har skrevet flere sange og viser baade paa telemaal
og det almindelige skriftsprog.

Svend Hougeland, der levede den sidste halvdel af det attende
og den første fjerdedel af det nittende aarhundrede, og som tillige
var en udmærket loftsbygger og træskjærer, skrev ogsaa gode
sange og viser, men alle er nu vistnok tabte.

I Seljord:

Hallvard Gunleikson Lie, født 1760, Gunleik Aases farbroder,
i lang tid lensmand i Seljord, døde paa gaarden Igletveit paa
Maneimstranden 1825 og var i sin tid en yndet digter; enkelte
af hans sange levede endnu paa folketunge i 60—70-aarene.

Tarjei Vindsvaal, fra bygden Langelim i Aamotsdal, levede
omtrent samtidig med den foregaaende. Han skrev mange digte,
mest paa skriftsproget, hvoraf adskillige er bevarede og enkelte
trykte i blade og som løse viser; ikke faa er paa
Seljords-maalet.

Hølje Gaange fra Seljordstranden, ikke langt fra Telnes, var
adskillig yngre end sidstnævnte og døde omkring 1880. Han
skrev enkelte viser, som endnu synges af folket i bygderne
deromkring. Mest bekjendt er hans digt om Hølje Dale, som ifølge
sagnet blev indtaget i Gagnaas ved Garvik og senere slåp ud
igjen gjennem Jelstad-hulen. Han stod i venskabsforbindelse med
M. B. Landstad, der hjalp ham; han var alle dage krøbling, men
ernærede sig som flink træskjærer.

Jørund Telnes, født 1845, i 1862 seminarist fra Kviteseid
lærerskole, var et par aars tid lærer i sin hjembygd, opholdt sig
saa et halvt aar paa Holt seminarium og var senere 3 maaneder
paa Vonheim folkehøiskole i Gausdal. Sin meste tid levede han
som gaardbruger, smed, snedker, maler, træskjærer og digter paa
sin fædrenegaard Telnes ved Seljordsvatn, lidt ovenfor Ulveneset.
Han var medlem af skolekommissionen og herredsstyret, i 6 aar
ordfører, senere forligelseskommissær og formand i skolestyret til
sin død 1892. Efter Vinjes eksempel holdt han gjentagne gange
vittige og dygtige taler paa «Fesjaa» i Seljord, optraadte af og
til paa folkemøder, skrev mange sange i forskjellige blade og
har udgivet følgende skrifter: «Sterkenils», «Rupe-Ber», «Kvæe
af Jørund og Sigurd Telnes, «Guro Heddelid», «Vetle
Vene-houg» og «Netar». Han digtede med stor lethed, og hans
vers er i regelen letflydende og gode; han var en begavet
folkedigter.

Sigurd Telnes, født 1846, bonde paa gaarden Nes ved
Seljordsvatn, den foregaaendes broder, boede tidligere i en række
af aar paa Sundbø i Flatdal. Han er en ligesaa begavet
digter som broderen, men mere forsigtig og kritisk og har
derfor kun offentliggjort lidet. En flerhed af gode digte og viser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free