Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
BRATSBERG AM l’.
fatter; han har skrevet meget i religiøse blade og tidsskrifter og
udgivet flere skrifter, hvoriblandt et længere digt «Kirken» og
enkelte sange.
Simon Ölaus Wolff, født 1796, har som Landstad tilbragt sin
meste tid i Telemarken. Den bekjendte nationalsang: «Hvor
herligt er mit Fødeland» digtede han paa toppen af
Brunkeberg-bakkerne lige ved kirken, medens han var sognepræst i Mo.
Traditionen i Seljord siger, at han digtede denne sang i
birkelunden ved kirken. Han har ogsaa romantiseret enkelte
tele-markiske sagn. Den sidste del af sit liv var han sognepræst i
Saude, hvor han døde 1859. En sang paa telemaalet af ham
synges endnu af mange. Den begynder saaledes: «Blandt
Fjøll-stogos Nutar aa Fossannes Sus» og Andes trykt i «Lur-Laat».
Hans Hegna, født i Saude omkring 1864, seminarist fra
Asker og nu lærer ved Kristiania folkeskole, har i forskjellige
blade skrevet vers, der vidner om poetiske anlæg.
Musik. De ældste musikalske instrumenter i Telemarken er
langeleiken, prillarhornet, luren og vel ogsaa harpen.
Langeleeg, skriver Wille «er en huul og lang Kasse med nogle
Messingstrænger, hvorpaa man spiller med en Træpind og
forandrer Tonerne ved at lade Fingeren gaae frem og tilbage paa
den forreste Stræng.»
Landstad beretter i sine Gamle Sagn om Hjartdølerne, at
de i slutningen af det 17de aarhundrede ikke vidste af andre
instrumenter end langeleik.
«De vidste den tid ikke af anden leik end langeleiken; den
brugte de baade til sang og dans. Hardangerfedlen havde de
endda ikke faaet fat paa i Telemarken. Det var først siden, at
nykken og nordmændene lærte folk at spille paa fedlen.
Der er, skriver han, endnu en gammel langeleg i Sauöland
som skal have tilhørt mor Sissel Lind, men der er knap nogen
mere, som kan spille paa den, thi de gamle, som kunde, dø bort,
og de unge, som leve igjen, bryder sig ikke om at lære,
endskjønt de maa bekjende, at de aldrig har hørt noget, som
for deres ører «laater saa hjarteleg Ant og graateleg som en
langeleik.»
Prillarhornet er et horn, som er forsynet med Angerhuller
ligesom en Aøite; der er 3 huller i prillarhornet.
Ved prillarhornet var det vistnok at Kivlemøierne efter
sagnet bedaarede kirkefolket i Kivledalen, skjønt Kivleslaatten nu
foredrages paa violin.
I Kivledalen i Seljord stod i gamle dage efter sagnet en kirke.
En søndag skulde præsten holde messe der i kirken, men saa
Ak menigheden høre saa deilig en slaat udenfor, at de ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
