Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
449
bare sig, men alle i kirken maatte ud for at høre paa slaatten.
Det var 3 jenter, som gjetede gjeterne sine borte i stenurdene, som
gik og blæste paa horn; — kirkefolkene blev staaende, som de
vare fjettrede; præsten kom nok ud efter og bad dem gaae ind i
kirken igjen og lye messen ud, men de bleve staaende
allesammen, for saa deilig en slaat havde de aldrig hørt før. Præsten
raabte 2 og 3 gange til gjeterjentene og bad dem forgjæves stanse
med at blæse.
Da lyfte ram og ill i hug si hond den klerke mann,
Og lyste desse möyar smaa i Guds og paavens hann:
Braadt höyrdest som ein toro-dur upi den svarte nnt,
Igjenom dalen gjekk ein sukk og tonen døydde ut.
Og sidan den usæle dag dei møyar stend i stein.
— Men skam faa denne klerke-eid, som gjorde deim slikt mein.
Ein ser deim enn den dag i dag med hornet sitt dei stend
Og skoda kalde fraa sitt berg utyver Kivlegrend.
Men slaatten, som dei tullad’ ut, han ljodad hjartasaar
I dalen under Skorves nut i mange Herrens aar
Enn leikande i dölens hug og spillemannens streng
I gjentø-song og flüyte-ljod ein ljom av honom gjeng.
(Olaft Sveineon).
Man kan, som disse vers beretter, endnu dag idag se jenterne
staa med hornene, de blæste paa, for munden og gjeterne rundt
om sig oppe i stenurden; dog skal en af Kivlemøyerne nu være
faldt ned.
Slaatten er vel kjendt, og der er ikke en spillemand i Seljord,
uden han kan spille slaatten til Kivlemøerne paa
hardanger-violin, «og den slaatten er hjarteleg ven».
Prillarhornet synes nu omtrent helt at være gaaet af brug i
Telemarken, og ligesaa ser man nu meget sjelden en langelur.
«Langeluren bestaar af concave Træstykker, fast omviklede
med Bast, er en Alen lang, smal i den ene, men viid som en
Basune, i den anden Ende; i denne blæse de om Sommeren i
Marken.»
Tromme brugtes efter Wille «før kun ved Bryllupper, og paa
den slog de ogsaa egne Stykker».
Er end de gamle instrumenter langeleik, prillarhorn,
mundharpe og lur gaaet meget af brug, saa kan ikke det samme
siges om violinen, hardangerfelen. I visse dele af Telemarken,
som i Seljord, men fremfor alt i Bø er der mange spillemænd, der
har drevet det vidt, og i Bø har der fra ældre tid været meget
dygtige felemakere, og det er overalt hardangerviolinen med sine
4 understrenge, som benyttes.
Hardangerviolinen er et nationalt instrument, der har faaet
sin første primitive form omkring 1670 i Hardanger. En skole-
29 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
