Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
BRATSBERG AM l’.
En af violinspillerne fra Telemarken lik i sin tid et stort
navn. Thorgeir Audunsson Ødegaarden eller, som han i Telemarken
kaldtes, Tarjei. Augunsson, er født paa pladsen Sværmyr i Saude i
1802.
Hans far var husmand og derhos møller, hvorfor sønnen
kaldtes Møllarguten eller Myllarguten, og han blev landskjendt
under dette navn.
I ni-aars alderen blev han jaget hjemmefra, da han havde
liden lyst til at arbeide. Han førte fra sin tidlige ungdom en
spillemands kunstnerliv stadig paa reiser, med felen paa ryggen;
forsulten og pjaltet vandred han om som en skygge, lige bekjendt
for sin elendighed som for sit vidunderlige spil.
Det hændte, at han i brylluper og gjæstebud kunde spille
dage og nætter i rad. Folk mente, at han havde lært sine bedste
slaatter af fossegrimen.
Han havde stor lyst til at kappes eller tevle med de bedste
spillemænd, han kunde faa opspurgt; saaledes kappedes han paa
Kongsberg marked med Knut Luraas fra Tinn, og Paal og
Halvor « Løitnantsdrengjerne fra Numedal», og det er sagt, at Knut
Luraas græd af græmmelse over sit nederlag.
I 1830 reiste han over Haukeli til Hardanger og Voss og
var da sammen med Ole Bull hos denne paa Valestrand.
Senere reiste han til Hardanger og Voss for at kapspille med
Lars Lofthus og Bekvén.
Møllarguten og Lofthus kapspillede paa et folkestevne paa
Voss, og her blev han ilde behandlet i et slagsmaal. Det er sagt,
at han satte denne oplevelse om i toner i en slaat, som kaldes
«Vosserullen», men dette kan ikke være den sædvanlige
«Vosse-rul», som er en ældre runddans.
Det kunde hænde, at Møllarguten kunde sidde, drukken som
han var, med hovedet hængende helt ned paa felen, og som det
syntes sovende, men spillet gik lige godt næsten hele natten, saa
folk hviskede: De æ dævelen, som spilar IlSäj ää ikji Myllarguten,
for han søv han.
Han vandrede paa denne maade om i mange aar; da han
blev gift, flk han af svigerfaderen lov til at bo paa en liden plads
Haugen i Telemarken.
Geologen og digteren Theodor Kjerulf saa her til ham paa
en reise og henledede i det af Asbjørnsen udgivne skrift
«Hjemmet og Vandringen» almenhedens opmærksomhed paa dette
naturgeni. Ole Bull, der som omtalt kjendte ham fra før af, tog sig
da i 1849 af ham og flk ham til Bergen, hvor han i 1850 holdt
koncert sammen med Ole Bull.
Kort efter kom han til Kristiania, hvor han vakte stor
opsigt ved sine gangere, slaatter og hallinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
