Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
451
de øvrige strenges klang og stemmes derfor i et vist forhold til
disse. De strenge, hvorpaa der spilles, er som regel noget
tyndere end sædvanlige violinstrenge. G-strengen er helt
overspun-den, D-strengen omslynget med metaltraad, A- og E-strengen som
almindelige.
H.-stemning er hyppigst, a, d, a , e, eller a, e~, a, ~e;
understrengene da gjerne i a, d, fis, Forøvrigt stemmes
har-dangerfelen ogsaa i g, <f, a, e’, ligesom der til enkelte slaatter og
danse gives særlige stemninger.
Med et saa villigt instrument som violinen og med
dens udbredelse flk ogsaa tonedigtningen og slaattedigtningen
større fart.
Man spillede hallinger og spilledanse, og efterhaanden som
kunsten at spille blev almindelig, voksede slaatterne saaledes i
antal, at det blev en ren overflod, særlig i Telemarken.
Senere tog det af med spillet, og maaske blev det i den
første tid misbrugt, ialfald siger Erik Pontoppidan, biskop i
Bergen omkring 1747 —1755, at den bruges itide og utide ikke alene
i brudestuen, men ogsaa i ligstuen, hvor spillemanden sad hele
dagen oppe paa ligkisten og spillede uafladelig.
Pietismen blev en farlig modstander for violinen; den ansaaes
for et djævelens instrument og for en ungdoms forfører; selv
Isak Botnens søn flk det ord paa sig, at han havde besøg af
djævelen, saa at ingen turde kjøbe hans violiner, og de som
havde den, gjemte den bort.
I Telemarken, hvor hardangerviolinen tidlig havde fundet
veien, udviklede spillemandskunsten sig endnu stærkere end paa
Vestlandet, men ogsaa her indskrænkedes spillet dels af religiøse
hensyn, og dels kom det i miskredit, fordi de gode spillemænd,
der stadig skulde optræde i brylluper og der blev trakteret mere
end andre, ofte blev fordrukne.
I den vestlige del af Telemarken gik det derfor som paa
Vestlandet, at felespillet næsten ophørte; i den østlige del holdt
det sig derimod bedre og har gjort det til den dag idag.
Wille skriver fra slutningen af forrige aarhundrede:
«En stor Mængde spille paa Violin hvilken er af en egen
og besynderlig Dannelse.
Deres Musik bestaar i egne Opfindelser, hvori gives faa
Modulationer, der efter dandser Mandfolket med mange comiske
Ophævelser, medens Fruentimret meget stadig gaaer rundt om den
Dandsende.»
I vor tid har telefylkets ungdomslag taget sig af felespillet,
og der har været afholdt større spillemandsstevner i Bø og Skien
med uddeling af præmier.
Disse møder kaldes ogsaa kapleik eller tevlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
