Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
BRATSBERG AM l’.
Mellem de udskaarne slyngninger ser vi snart en Sigurd
kjæmpende med Faavne, snart en Gunnar i ormegaarden eller en
hel kjæde af optrin fra Volsunghistorien, fyldende begge portalers
sidefjæle saaledes som paa den ypperste af dem, portalen fra
Hyllestad i Sæterdalen.
Der haves i alt fem Volsungportaler; dette ret anselige tal
blandt de til vor tid bevarede stavkirker giver en forestilling om,
hvor gjerne en menighed har fulgt det af en anden givne
eksempel i valget af billeder. Det er et bestemt landomraade,
Vol-sungbillederne tilhører, Sæterdalen, Telemarken og et stykke
østover mod Kristiania.
Ogsaa rent bibelske figurfremstillinger findes i den
telemarkske ornamentik; saaledes antages Nesland kirkeportals
halvsøile-udskj æringer at forestille gammeltestamentlige figurer, der er
forklaret som «Evas skabelse», «Moses, der slaar vand af klippen»,
«Abrahams ofring», osv.
Formbehandlingen i disse figurfremstillinger staar langt
tilbage for det ornamentale.
Fra kirkerne gik ornamentiken i træ over til bøndernes huse,
og husgeraad og bohave blev ogsaa smykket.
Gamle lofter og stuer fra tiden før den sorte død og de
saakaldte munkestuer har prøver af den samme ornamentik. I
søndre Rauland i den stue, som kaldes Fyrnclarsstogo, omgives
indgangsdøren af udskjæringer, som er ældre end 1350.
Den her omtalte ornamentik betegnes af L. Dietrichson som
den romanske stilperiodes ornamentik.
Fra en senere tid er den ornamentik i Telemarken, som
lægger an paa at udfolde en rigdom af blade, først uden, senere med
nervatur.
Et fremtrædende træk ved denne retning er, at man lod
figurerne berøre hinanden, medens man før lod dem saa meget som
mulig skjære hinanden.
Denne vegetabilske stil, der er eiendommelig for renaissancen,
findes i udskj æringen paa stabburloftet paa Vindlaus i Eidsborg i
Laardal. Ogsaa stuen paa Mule i Vinje viser
renaissanceorna-m enter.
Fra denne tid begynder man at finde forsirede døbefonter.
Fra Bø kirke, fra Gaare gavekirke, fra Tinn kirke, Fiatdal
kirke kjender man slige.
I det syttende aarhundrede indtræder en forandring i
træ-skjærerkunsten, idet stilen i bondekunsten langsomt følger
stil-skiftningen i andre lande.
De arkitektoniske ornamenter faar større plads paa
privathusene, navnlig paa stabburene, der med sine udskjæringer spiller
den største rolle i baroktiden og langt ind i rokokotiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
