Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
457
pevise-melodierne, f. eks. «Falkvord Lommannson» og
«Hauge-bonden», der efter dette ikke kan være af kirkelig oprindelse.
Som antydet tidligere, har den kirkelige messe- og
hymne-melodik ogsaa havt indflydelse paa folkets dansemusik, hvor stor
sekst i moll hyppig anvendes. En mærkværdig proces er dette,
at folket, d. v. s. enkelte naturtalenter, ganske instinktmæssig
har omdannet et gammelt, af kirken indført musiksystem og
skabt en nationalmusik saa eiendommelig, at andre folkeslag —
naar undtages muligens ungarerne — neppe kan opvise noget
lignende.
Melodierne til folkeviserne, Draumkvæe og kjæmpeviserne er
blevet kjendt i den musikalske verden udenfor sine hjemsteder
ved sangeren Thorvald Lammers.
Træskjærerkunst. Den ældste konstruktion i de norske
stavkirker peger, efter L. Dietrichson, paa irsk-angelsaksiske
forbilleder ; den ældste ornamentik peger hen paa samme kilde.
Ogsaa de ældste norske stavkirker stemmer i sin form med de
angelsaksiske kirker og viser mange irske ornamentmotiver.
Oprindelsen til den norske træskjærerornamentik søger L.
Dietrichson i vor egen forhistoriske jernalders ornamentmotiver
og i de første kristne stavkirker, hvis ornamentik atter hænger
sammen med den romanske stenarkitekturs ornamentik; navnlig
portalernes planker og de romanske halvsøiler var ornamenteret
i stavkirkerne, og til disse ornamenter maa der søges tilbage, naar
man vil finde den norske træskjærerornamentiks oprindelse.
I Telemarken gjenfindes de næsten fristaaende, stundom i
høit relief behandlede løver i kapitæler over portalen, saaledes
som i stavkirken i Borgund.
I Hitterdalskirken er løven fremstillet paa tre portaler med
menneskehoved.
I Nesland, Gransherred, Vinje og Eidsborg kirkers ligesom
i Saulands kirkes bevarede portal forekommer atter disse dyr,
der vel rettest betegnes som løver.
Udskjæringerne fra Telemarken er særlig interessante derved,
at de ikke blot fremstiller drageslyngninger, men ogsaa fører selve
dragedræberen ind i ornamentiken, eller de hedenske sagn
kommer ind i kirkens udskjæringer.
I Hitterdal kirke viser bagsiden af en brugdestol to figurer,
der ifølge N. Nicolaysen forestiller Sigurd Faavnesbane med
Andvareringen og Sigrdriva eller Brynhild.
Paa Hove i Hitterdal er der eller var en brugdestol, paa hvis
ryg Gunnar i Ormegaarden er afbildet.
Om de rester af arkitektur fra stavkirkerne, som opbevares
paa det historiske musæum i Kristiania, ytrer A. Olrik:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
