Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
461
ser, skrin, dolke, knive m. m. har ved udenlandske udstillinger
faaet mange medaljer og stor anerkjendelse samt bidraget i hoi
grad til at henlede opmærksomheden paa norsk træskjærerkunst.
To af hans brødre er ogsaa træskjærere,.som paa udstillinger
har faaet medaljer for sine arbeider, og Borgersens søn John, nu
bosat i Kristiania, nyder og anseelse som træ- og billedskjærer.
Den saa tidlig bortgangne, begavede billedhugger Bjørn
Gudmundsen fra Opsund i Kviteseid maa ogsaa nævnes som en flink
træskjærer, før han slog ind paa sin egentlige kunstnerbane.
Kunstindustri i metal. Folk i Telemarken har ogsaa havt stor
interesse for guid- og sølvarbeide, og enkelte har her drevet det
vidt. Særlig er filegransarbeidet gammelt i Telemarken. Rundt
om i bygderne var dygtige sølvsmede, som arbeidede vakre
file-gransknapper, søljer, spænder, «malir», hvoraf kvinderne havde to
rader i brystet, brudekroner, sølvstøb med forsiringer samt rige og
eiendommelige beslag paa snusflasker, bøger etc. I Aamotsdal
anneks til Seljord har der i et par hundrede aar boet en æt,
som fremfor andre bar udmærket sig ved sin begavelse som
sølv-arbeidere, ligesom de har forfærdiget smukke drevne arbeider i
kobber.
Især var Jar and Bynjum, der levede for omkring 100 aar
siden, vidt berømt. Alt, hvad han gjorde, vidner om begavelse
og en udviklet, høi kunst, og det er sagt, at der har ikke i
Telemarken været hans lige.
Jarand Rynjums søn og sønnesøn arvede saa meget af hans
begavelse, at de staar over andre i sit fag. Rynjum er endnu i
slægtens eie, og der har indtil den sidste tid været medlemmer
af samme, som paa værdig maade fortsætter de gamle traditioner
i den kunst, som de har dyrket med saa stor iver og dygtighed.
Rosemaling. Den nationale dekorative malekunst er kommet
til sin rigeste blomstring i Telemarken.
Om farvetraditionen i Norge ytrer Gerhard Munthe:
«Ganske i analogi med de andre udtryksmidler inden vort
gamle haandværk, har farven ogsaa vist et physiognomi og en
optræden, der i meget skiller sig fra andre lande og da navnlig fra
nabolandene (for at nævne det, som er nærmest til
sammenligning). Vi træffer i farvens karakter og anvendelse den samme
sans for magt og bredde, som absolut udmærker vort snitværk,
og dertil formen i gammel digtning og melodier.
En decideret forkjærlighed for faa og kraftige hovedfarver,
som aldrig rokkes af fremmed paavirkning, og som trænger
gjennem de mange tænkemaader opover tiderne, saaledes at den er et
særkjende for al vor overlevering i farve, giver os et sandsynlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
