Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
BRATSBERG AM l’.
heds-bevis for, at netop disse egenskaber ligger inden vor
specielle idéverden. For at tage et exempel, saa byggede bondemalingen
i det forrige aarhundrede alt paa rococoen, men de blege farver
tog den ikke op. ,
Farven har i vor industri aldrig udtrykt kombinerede
tankegange eller bevæget sig i de kulturstrøg, hvori mange og kjælne
nuancer hører hjemme; men den har altid havt godt greb paa de
dekorative fordele ved det enkle og stærke, hvadenten den har
tilsigtet det modige eller det glade.»
I nogle bemærkninger om norsk-nationalt farvevalg nævner
Gerhard Munthe en del farver, som hver især forekommer ham
«norske af opsyn og karakter», og unægtelig er det disse og lignende
farver, som hyppig anvendes i rosemalingen: det høirøde, et
rødligt violet, det potteblaa, et blaalig grønt og et kraftigt gult.
Der er en knaphed i farvevalget, som ved siden af at være en
almendekorativ styrke, tillige er «et særkjende for al god norsk
overlevering».
Rosemaling eller dekorationsmaling har længe været drevet i
Telemarken, mindst et par hundrede aar.
I enhver bygd var der en eller flere mere eller mindre
dygtige rosemalere. Rosemalingen anvendtes til forsiring af
sengesteder, større og mindre skabe, taget i stasstuerne, klædeskister,
slæder samt ølboller af forskjellige slags. Flere af disse malere
viste sig i besiddelse af farvesands og var flinke til at male
blomster (roser) med friske farver paa senge, himlinger, skabe
o. s. v., saaledes at det hele blev harmonisk og virkningsfuldt.
Farverne er altid stærke, kraftige og friske, men i regelen valgte
med smag og fint øie for virkningen. Blomsterne eller roserne
var ikke sjelden malte efter forbilleder i naturen, andre var
fantasiblomster. Paa større felter malte man af og til landskaber,
allegoriske billeder, optrin af jagtlivet, som en mand i tvekamp
med en bjørn paa et stabbur paa Groven i Brunkeberg, eller
scener fra folkelivet. Enkelte gange benyttedes motiver fra
mytologien, sagaerne, kjæmpeviserne, den bibelske historie o. s. v.
Enkelte begavede malere frembragte af og til noget originalt med
kunstnerisk værd.
De ældre rosemaleres navne er nu forlængst glemte. «Saga
har glemt, hvad hun vidste», og blot deres bevarede arbeider
taler endnu om deres begavelse og eiendommelighed. Der lever
dog endnu frasagn om en hel række jævnt dygtige og enkelte
virkelig fremragende rosemalere blandt bønderne i Telemarken.
Her skal omtales et par af de ældre, som for længe siden er
døde.
I Vinje levede i den sidste fjerdedel af det attende og den
første halvdel af det nittende aarhundrede (til omkring 1840)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
