Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
BRATSBERG AM l’.
broderier i farvet uldgarn eller silke. Derhos var trøien udsyet
rundt om kanten, forklædet havde en broderet bord og selv paa
hoserne fandtes broderier. Meget arbeide anvendtes paa de
saakaldte brudehaandklæder, korte firkantede plag, bestemte til at
anbringes under bæltet, et paa hver side af forklædet.
Til dragten hørte endelig ogsaa det broderede kasteplag, et
trekantet stykke hvidt lærred, der lagdes om skuldrene med
broderierne nedad og fæstedes under hagen med en sølje udenpaa
den da brugelige røde trøie. Endog børnehuen og den dertil
hørende list forsiredes i disse bygder paa det rigeste.
Omraadet for brugen af den gamle telemarksdragt
indskrænkes mere og mere, og for mændenes vedkommende er den
saa godt som aflagt, ialfald i hovedbygderne.
Den tidligere brugte nationaldragt for mænd var i Seljord
knæbukser, der rak op under armene, og kort hvid rundtrøie,
som oftest med sølvknapper, naar det var en mand, som ikke
var helt ubemidlet. Denne dragt bruges nu ikke mere;
undtagelsesvis kan der være en eller anden gammel mand, der endnu
bærer den. Hvis de yngre mænd bruger nationaldragt, er det i
en mere tillæmpet form — almindelige benklæder og vest og en
kort rundskaaren trøie.
Kvindernes dragt i Seljord er sort rynket skjørt og forklæde
med en eller to rader border, sort fløielsliv, klippet i to spidser
bag i ryggen, knappet fremme og kantet med sølvbaand — i
gamle dage brugtes gjerne et slags uldbroderi i ryggen — og
hvide skjorteærmer, om vinteren dertil en trøie. Paa hovedet
bruges et sort skaut (uppknytturklæ).
Hvad der her er sagt om Seljord, gjælder i det hele for flere
af de øvre bygder i Telemarken, saaledes i Kviteseid, Laardal,
Mo, Vinje, Rauland, Fyresdal og Nissedal.
Eftersom bymoderne trænger ind, blir dragterne gjerne en
smagløs sammensætning af bydragt og nationaldragt.
Fra Bø skildres den nuværende dragt saaledes:
Kvindernes dragt er udsyet trøie og ståk, der ’er umaadelig
vid (10 ä 12 bredder), besat nedentil med forskjellig farvede
baand og border. Livstykket er rødt eller blaat og besat med
baand i bestemte mønstre. Om livet bæres et vævet bælte, der
er meget bredt, og som er rødt af farve, isprengt med grønt eller
en anden farve. I trøien bæres en sølvspænde.
Kvindernes ståk nedentil er forsynet med en vævet stiv
«list», der gjør, at den strutter ud til siderne, saa vedkommende
blir rigtig vid nedentil (man huske paa stakkens vidde). Stakken
gjøres af verken eller klæde, trøien ligesaa.
Livstykket kaldes: «overliv», «ovliv», hvori fortil bæres
sølvstas — « malir».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
