Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
465
Blandt dekorationerne paa ølbollerne er der en gruppe, som
hører til renæssancen, nærmest saaledes som den fremtræder i sin
sidste udløber, Ludvig den fjortendes stil eller barokstilen. Den
antike akanthusranke gaar her ofte igjen, om end i forandret
skikkelse. Disse renæssancedekorationer har man igjennem hele
forrige aarhundrede til op imod nutiden. En anden gruppe
dekorationer hører til rokokoen, hvor al strenghed og symmetri i
tegningen er borte. Antagelig omtrent fra midten af forrige
aarhundrede og gjennem hele dette har denne stil været den
populæreste uden dog at fortrænge den anden.
De fleste telemarkske ølboller hører til en af disse to grupper ;
ved nøiere undersøgelse vil man kanske finde enkelte gamle med
mønstre, der henviser til romanske og gotiske ornamenter.
Hvad form angaar, saa er mesteparten af ølbollerne fra
Telemarken simple skaale. Nogle er rene kjæmper paa omtrent
1 m. i tvermaal; derfra har man alle variationer til ganske smaa,
der ikke rummer stort mere end 1/i, liter. Disse miniaturboller
siges dels at være gjorte som legetøi for børn, dels at være
benyttede som brændevinsbægere. En egen slags ølkar maa vel
nærmest betegnes som øser, idet de bestaar af en dyb aflang
skaal med et kort skaft udgaaende fra randen. Skaalen hos
denne slags ølboller er undertiden udenpaa forsiret med
ud-skaarne romanske ornamenter.
Som redskaber til at øse med af de større boller har man
ofte havt mindre kar i form af fugle. Enkelte af disse er
særdeles godt gjorte.
I Bergens museum opbevares en større bolle, der saavidt
erindres er kommen fra Telemarken. Den har form af en gaas
og maa endog betegnes som et kunstværk af rang. Den er et
tilløb til folkelig skulptur af en fri figur, hvortil man vanskelig
hos os skal finde mage.
Klædedragt. I Telemarken og nærmeste egne var der før
næsten ikke’ nogen del af den kvindelige eller mandlige dragt,
som ikke smykkedes med broderier af forskjellig slags. Mændene
bar broderede kraver paa sine skjorter, koften havde udsyede
klaffer, vesten, benklæderne, ja lige til vadmelsstrømperne var
forsiret paa samme maade.
Paa hovedet bar man en med klædessnorer belagt og udsyet
pikhue og om livet et 4 å 5 tommer bredt, ligeledes udsyet
bælte.
I den kvindelige dragt lagdes hovedvægten paa det prægtigst
mulige udstyr af de saakaldte overdele, ganske korte skjorter,
der fastsyedes til et skjørt af grovere tøi, og hvis brede
forstykker, høie kraver og haandlinninger bar omhyggelig udførte
30 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
