Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
BRATSBERG AM l’.
Mandsdragten er nu omtrent bymæssig, kvindedragten enten
delvis den gamle, eller ogsaa en efterhermning af seljordsdragt
eller hardangerdragter, tildels endog bydragt.
Den nationale beklædning og dermed følgende moder er i
fuldstændig opløsning, og det sandsynligste er, at bydragt om faa
aar er den almindelige for begge kjøn.
I Hjartdal har mænderie nu ingen særlig nationaldragt, kun
bruges trøien kort og rundskaaren. Kvindernes dragt er et tungt,
folderigt skjørt, stivt nedentil i kanten og med en bord helst af
fløiel. Skjørtet naar omtrent op under skuldrene. Ærmerne er
hvide eller kulørte skjorteærmer, bredt vævet belte om livet.
Om vinteren bruges en kort liden trøie over skjorteærmerne, sort
forklæde med border paa. Haaret er gjerne flettet ind med
vævede kulørte baand. Dette er dragten i Hjartdal, Gransherred
og Hovin.
I Tinn bruges nu ikke meget nogen særegen dragt. Det er
tildels ældre kvinder, som endnu bruger den: kort vid ståk og
trøie med to knapperader og paa hovedet den saakaldte
«Nume-dalslue» (indført fra Numedal) med pandetørklæde.
I Drangedal er den sidste levning af nationaldragten den af
mændene brugte rundtrøie.
Det vil sees af disse beretninger fra forskjellige dele af
amtet, at de gamle nationale dragter holder paa at svinde; om
disse dragter har faaet sin første form paa norsk grund er vel
ikke sikkert; den sæterdalske dragt er en ved moderne i dalen
meget omdannet gammel spansk rytterdragt, og den røde toplue,
der før var almindelig over store dele af landet, var den vel
kjendte jakobinerlue.
I strømpen mellem det bare ben og strømpebaandet bærer
kvinderne i Telemarken nu sin tollekniv, skriver Landstad.
I kystherrederne er paavirkningen af byerne paatagelig.
Nogen nationaldragt er der her ikke. Den gamle hjemmevirkede
klædedragt er omtrent forsvundet. Vistnok bruges endnu tildels
hjemmevirkede klæder til hverdags, men vadmelskufte eller en
værkenskjole ved festlige leiligheder er et særsyn. Ogsaa til
hverdagsbrug forsvinder det hjemmevirkede mere og mere.
Geologen, professor C. F. Naumann, som gjennem vandrede Norge
1821 og 1822, betegner klædedragten som overmaade smagfuld.
«Trange, korte, hvide benklæder med brogede syninger paa
knæet og læggen; hvide eller farvede strømper og sko, paa hvilke
overlæderet kun naar lidet op over tæerne; skjorten er under
halsen knappet med to til tre kunstigt forarbeidede spænder af
sølv, og over vesten, som lader brystet frit, er den karakteristiske
del af klædningen, en kun til under hofterne naaende hvid trøie,
paa ryggen ofte med sirlige folder eller rynker, foran med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
