Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
469
enkelt række af knapper eller hægter. Denne trøie, som næsten
har den saakaldte tyske frakkes tilsnit, finder man almindeligvis
i hele Norge af samme façon; det er det mest nationale stykke
af nationaldragten; den smudsige fisker paa vestkysten bærer den
saavelsom den statelige telemarking og hardanger. Kun er farven
forskjellig; i Telemarken, Numedal og Hardanger er den hvid,
paa andre steder graa eller rød eller sort.»
Om klædedragten i forrige aarhundrede giver Wille nøie
besked i sin beskrivelse af Seljord:
«Mandfolkene bruge to Slags Klædedragt; den ene og ældste
bestaaer i sorte vide Buxer af 6 Alen Vadmel, rynkede paa langs;
de gaae ned midt paa Benene, hvor de sammenlegges og tilbindes
med Knæeræmmer, en hvid Vadmels Overtrøye, kaldet Kufte, en
blaa og rød Undertrøie, hvilke begge staa aabne i Brystet og
række til Hofterne. Ikke længere rækker Skiorten, som aftages
om Nætterne, da alle ligge nøgne. Strømperne, kaldet Sokkar,
er sielden bundne, men oftest syede af en Alen Vadmel, og enten
blaa og sorte. Skoene ere af Læder 2 Vs Skaalpund tunge, med
tre Fingre tykke Saaler, undertiden beslagne med Jern under
Saalen og tilbundne med Ræmmer; hvorovenpaa ligger en
Læderlap, som bedækker Fodbladet. Om Vinteren bruges Huudskoe
af uberedede Huder, hvor Kjødsiden vender ind, og det Lodne
ud. Da deres Strømper altid ere uden Fødder, saa har de i den
Sted gamle uldne Kluder, kaldet Skoklutar, som svøbes om
Fodbladet. Paa Hovedet haves en liden rund Pikhue, som kun
bedækker det øverste af Issen, eller i dens Sted en saa kaldet
Bravmands-Lue, som kiøbes fra Kramboden. I en Sølvring i
Brystet hænger en liden Klud, kaldet Turka-Kluut, udsyet med
adskillige smagløse Figurer. Den anden Slags Klædedragt bestaaer
og af Vadmel, og differerer deri, at den hvide Trøie er længere,
Bukserne smalle med Knapper i, Skoene mindre med en enkelt
Saale og Spænder. Denne Dragt er smukkere end hiin, og
begynder nu at komme i Brug.
Fruentimrene derimod klæde sig paa det absurteste. Skiørtet,
kaldet Stakken, gaar lige op under Brysterne, og bestaaer af 12
til 14 Alen sort Vadmel, rynket paa langs. Dette hænger i et
Livstykke, kaldet Aavaliv, som bestaaer af Klæde, Silketøi eller
andet og er med adskillig Pyndt udstafferet. Fra Halsen og ned
over Brysterne gaaer deres Skiorte, men videre rækker den ikke.
Foran er den besat med runde Sølvplader, kaldet Søljer. Særke,
som kun sielden bruges, gjøres af Blaalærred med Livstykke, i
Form af deres Skiørt. Til Forklæde have de sort Stof eller andet
Krambodtøi af sort Coleur med affarvede Snorer paa det nederste.
Trøien, som ikke gaar længere ned end Livstykket, staaer aabent
i Brystet, og giøres til Stats af rødt, men ellers af blaat Klæde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
