Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
BRATSBERG AM l’.
det blev mørkt: söl scal råda nm sumar, en dagr nm vetr.
(Solen skal raade om sommeren, men dagen om vinteren).
Primstaven er i virkeligheden en stedsevarende juliansk
kalender ; det er en stav med mærker for dagene og ugerne i aaret.
Før almanaker kom i brug eller blev almindelige, ridsede man
paa fjæle, staver, kjevler eller andre træstykker af passende form
mærker eller snit for hver dag; undertiden var mærkerne runer.
Primstaven har faaet sit navn efter sin form, som sædvanlig
var en stav, og den første del af ordet, prim, kommer af det
latinske prima, som egentlig var en benævnelse paa gyldentallet,
men var blevet det almindelige navn paa kalender overhovedet.
Det er ikke saa, som Wille beretter, at ordet primstav er et
spottenavn, som skulde tilkjendegive dens uefterrettelighed.
Staven kaldtes ogsaa messedagsstaven, maaske ogsaa rimstav,
da «rim» var det sædvanlige navn for tidsregning.
Paa primstaven (se figuren pag. 483) er da indridset paa
den ene side 7X26 eller 182 streger for det ene halvaar,
vinter-siden ([vetrlei), saaledes at hver 7de dag er tydeligere mærket end
de andre, eller der er angivet de 7 ugebogstaver fra A til G 26
gange.
Paa lignende vis er 7X26 dage angivet paa stavens
sommerside Csumarlei).
Vinterhalvaaret begynder med Calixti dag den 14de oktober,
og sommerhalvaaret begynder med Tiburtii og Valeriani dag eller
den 14de april.
Ugebogstaverne A, B, C, D, E, F og G eller stregene, som
stadig gjentager sig, er paa de ældre primstave betegnet med de
syv første tegn i det gamle runealfabet; det er runerne for F, U,
Th, O, R, K og H.
Over de af disse bogstaver bestaaende hovedrækker staar de
tegn, der angiver festdagene og messedagene.
Naar undtages de gamle runer istedetfor bogstaverne paa
nogle primstaver, afviger disse ikke fra en sædvanlig stedsevarende
juliansk kalender, men de er misforstaaet tildels saaledes, at
man troede, man ved primstaven havde at gjøre med en
førkristelig tidsregning.
Inddelingen paa primstaven har, som nævnt, ugebogstavene
A til G eller 7 streger, 52 gauge gjentaget; og man kunde da
ledes ind paa den misforstaaelse, at man her har at gjøre med
et aar paa 364 dage. Men alene den omstændighed, at
kalenderens enkelte dage altid er knyttet til bestemte julianske datoer,
udelukker nødvendigvis en saadan antagelse. Sagen er
simpelthen den, at der er et mærke eller en bogstav paa staven, som
hvert aar regnedes for 2, og et merke, som regnedes for 2 i
skudaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
