Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
481
Mictvetr er efter den norske kalender den 13de januar.
Midtvinter og jul falder hos andre folkeslag sammen, medens
den gamle norske midtvinter faldt paa 13 januar. Efter
Fladøi-bog I, side 54 bestemte Haakon Adalsteinsfostre, at julen skulde
holdes paa den tid, de kristne feirede den, og hver bonde skulde
til jul brygge mælis-øl (antagelig 80 liter øl), og julen skulde vare,
saa længe som øllet strak til.
Før begyndte julen paa midtvinternatten, og der holdtes jul
tre nætter eller tre dage. (En adr var jolahalld haft midsvetrar
not ok voru halldin |)riggja notta jol).
Efter Bilfinger har der aldrig i Norge eller paa Island været
regnet med et aar paa 364 dage uden skuddage eller skuduger,
og ei heller har der været et islandsk aar med en ufuldkommen
indskyden af dage hvert 7de aar. Den fra historisk tid bekjendte
tidsregning hos islændingerne — et aar paa 364 dage, med en
skuduge hvert femte eller sjette aar — er kun en eiendommelig
afart af den julianske kalender og ingenlunde opstaaet uden
indvirkning fra denne.
Ivar Aasen omtaler i sit leksikon nogle norske endnu
brugelige navne for maaneder, hvilke maaneder regnes efter maanens
faser eller er maanemaaneder eller synodiske maaneder. Han
siger nemlig:
«Jolemaane er den nymaane, som indfalder i julen eller kort
før juledagene. Efter gammel opfatning er det den «maane»,
som er oppe i julen, hvis den rækker saa langt som til den
6te januar (trettende dag); hvis ikke, vil først den følgende
nymaane blive julemaaned, saaledes i Telemarken, paa Søndmør
og flere steder. Herefter bestemmes da de følgende maaneder:
Torre og Gjö og vel ogsaa den fjerde maaned, i Telemarken
kaldet Krikla, ogsaa Kvina.»
Man kunde antage, at denne regning efter maanens faser,
der findes hos naturfolk, var en urgammel levning.
Bilfinger har imidlertid paavist, at de maanemaaneder, som
efter Ivar Aasen endnu er i brug i Norge, ikke er andet end
synodiske maaneder i den julianske kalender, og at de staar i
sammenhæng med bestemmelse af fastetiden og paasken, og
følgelig ikke er levninger efter gamle hedenske maanemaaneder.
Nu tildags har folk i Norge de nævnte betegnelser for nogle
maanemaaneder: Jolemaane, Torre, Gjø, Kvina eller Krikla, men
de andre «maaneder» blir i almindelighed betegnet efter den
aarstid, hvori de falder, saaledes Iste sommermaaned fra 14de april
til og med 13de mai, Iste vintermaaned fra 14de oktober til og
med 12te november.
Dagen begyndte og endte retslig i sommerhalvaaret med
solens opgang og nedgang; men om vinteren fra det blev lyst til
31 — Bratsberg amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
