Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
BRATSBERG AM l’.
Det 1ste mærke, som regnedes for 2 dage, er det 19de mærke
eller 19de bogstav i 3die vintermaaned, som svarer til den julianske
kalenders 31te december.
I den stedsevarende julianske kalender forekommer ikke den
29de februar, men istedet derfor blev den 13de bogstav i 5te
vintermaaned eller den 24de februar regnet dobbelt.
Saadanne bogstaver, hvori der skjuler sig en anden dag,
kalder islændingerne leynistafir eller skjulte bogstaver. Men er denne
vanskelighed overvundet, saa kan man anvise hver norsk maaned
dens antal dage. Maanederne i den første vinterhalvdel havde
30, 30, 31 dage. I den anden vinterhalvdel 30, 30, 31 dage.
I den første sommerhalvdel 30, 30, 31 dage og i den anden
sommerhalvdel 30, 30, 32 dage.
Den julianske kalender, som er primstavens kalender,
begynder altid aaret med ugebogstaven A, hvoraf følger, at den
14de april eller sommerdagen altid faar ugebogstaven F, og
vinterdagen faar altid bogstaven G. Vilde man beregne sommerugerne,
saa behøvede man kun at tælle antallet af F paa sommersiden
fra sommerdagen, og vilde man beregne vinterugerne, saa talte
man antallet af G eller antallet af de til G svarende mærker fra
vinternatten.
Da første januar betegnes med ugebogstaven A, og da aaret
har 52 uger og en dag, saa flk 31 december ogsaa ugebogstaven
A, eller 31 december og første januar flk begge ugebogstaven A,
og her regnedes en dag dobbelt, som før omtalt.
Nedenfor hidsættes væsentlig efter Wille og P. A. Munch
mærkedagene i den norske kalender, og tillige deres tegn paa
primstaven, forsaavidt de er afmærket paa denne, samt tillige en
del af de meteorologiske og andre erfaringer, man mener at have
gjort. En hel del af disse er meddelt af Moltke Moe.
14de oktober. Vetnæt, vetncetan, vinternat begynder primstavens
vinterside.
Det er St. Galixti day 14de oktober, der begynder
vinter-halvaaret og den første vintermaaned, som nærmest svarer til
den gamle islandske kalenders GormånatSr. Dagen betegnes med
en vante (1 paa figuren pag. 483), fordi man da behøvede at
værge sig mod kulden, dog vel ogsaa paa grund af ligheden
mellem vett og vaatt. Er det godt veir den dag, blir det en god
vinter.
Den 21de oktober var mindefesten for Ursula og de 11000
jomfruer, der i midten af det 5te aarhundrede forlod Britannien
og dræbtes af hunerne ved Køln; paa primstaven betegnes den
med endel kvindefigurer. (2). Paa den dag, hed det, maatte
man ikke arbeide med rok eller andre roterende redskaber eller
«ikke gjøre noget, som gik omkring».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
