Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
BRATSBERG AM l’.
«Naar dæ kom ei linu saa net onder jul, kalla dei gamle
den lusetøyren», vistnok af Lucia, «for da skulle dom rive a seg
klæa aa vaske dom.»
«Saa dagan nest onder jul kjem lefsetøyren, da sku dom
baakaa lefsekling te jula.»
25de december. Juledagen betegnedes med et drikkehorn,
jolehonne. (14).
31te december. Sylvester biskop eller pave i Kom, var den,
der lærte keiser Konstantin den store christendom og døbte ham;
han døde aar 320.
Det heder om tiden mellem jul og trettende dagen:
«Daa maa ’kje rokken brukas hell noko svivuarbei gjeras;
daa æ dæ heilagt, si folk.»
Iste januar. Nytaarsdagen betegnes paa primstaven med et
timeglas. Er der den dag nogen rød sky paa himmelen, faar
man krig samme aar.
Bles dæ nyaarsdagen, daa ska dæ bli vinnolt heile aare daa,
6te januar, Trettondagen eller Helligtrekongersdag, er paa
primstaven betegnet med trende mænd (16); den kaldes sædvanlig
Trettendagen, fordi den falder paa 13de dag jul. Dagen efter, den 7de
januar eller 14de dag jul, kaldtes i gamle tider Affaredagen, fordi
da sluttede julelystighederne. Den kaldtes ogsaa Eldbjørgdagev.
Madmoderen kom da ind med ølbollen, drak og slog noget øl i
ilden med disse ord, idet hun holdt haanden i- høide over ilden:
Saa høg min eld,
men inkje høgare og heitare hell!
Den samme dag, 7de januar, var den dag, paa hvilken hertug
Knut Lavard i Danmark blev snigmyrdet; da han siden blev
til helgen, blev denne dag hans festdag, som højtideligholdtes
ogsaa i Norge; da den just faldt paa affaredagen, gjorde man
verset: «Sante Knut kjøyrer joli ut.»
Ilte januar. Bretternes eller Bretivemess, opkaldt efter
Brictiva eller Brittiva, som var en vistnok irsk helgeninde, hvis
festdag høitideligholdtes i Norge, men saavidt vides, ikke
andetsteds ; man kjender heller ikke de nærmere omstændigheder ved
hendes liv og død. Hendes dag, Brettemesse, er betegnet paa
primstaven med en hest (17), fordi en bonde, som vilde kjøre ud
med slæden paa den dag, sagde til sin nabo, der advarede ham,
at han blev ulykkelig, naar han kjørte ud pa Brettemessedag:
«brette meg hit og brette meg dit, saa vil eg brette meg heim
eit lass høy;» men han havde det uheld, at hesten brækkede sin
fod. Navnet er ogsaa forvansket til Brokkismesse, thi paa den
dag hed det, skulde alle julelevningerne opledes og brokkes
sammen i en gryde. Da var det og forbi med juleøllet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
