- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
489

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

489

12te januar kaldes midvetter eller mevet.

Midvinter dag, Høggenatten, betegnes paa primstaven med en
del smaaprikker (18), der skulde forestille snefiokker. Da ruller
vinteren over ryg, sagde man.

Naar vinteren æ hælvlien, snur bjønnen seg paa hi sia.

13de januar, tjuganddagen.

Tyvende dag jul betegnes paa primstaven med en klokke,
fordi da ringes julen ud (19); stundom og med et omvendt horn,
thi da var julen ganske forbi og alt øllet, ogsaa det sidste,
op drukket.

Den 20de januar, Fabiani og Sebastiani dag, kaldes hos os
Brødremesse, skjønt Fabian og Sebastian ei var brødre. Fabian
var en romersk biskop, og led døden under Decius 250; Sebastian
dermod en tapper krigshøvding, der paa keiser Diocletians
befaling først blev bunden til en pæl, for at ihjelskydes med pile;
men da han ikke døde deraf, blev han pisket ihjel, aar 302. Deres
dag betegnes paa primstaven med en økse, fordi paa den dag
skulde evnetræ hugges, eftersom saften da begyndte at stige fra
roden op i stammen af træerne.

Den 23de januar, Paalsmess ogsaa kaldet Paal skyttar eller
Paal med bogjen, var dagen, da apostlen Paulus eller, som han
da hed, Saulus, blev kristen. Paa primstaven betegnes den med
en bue (20), fordi almuen troede, at den Paal, hvis minde da
høi-tideligholdtes, var en krigshelt og bueskytte kaldet: Paal skyttar
eller Paal med bogjen, der krigede om formiddagen, men holdt
eftermiddagen hellig. Er det paa denne dag klart veir, saa
længe, som man behøvede for at stige paa eller af en hest, flk
man et godt aar.

Iste februar. Brigida var en irsk helgeninde fra det 5te
eller 6te aarhundrede.

2den februar eller Kyndilsmess var den dag, paa hvilken
jomfru Maria antoges at have holdt sin renselsesfest efter Christi
fødsel, Lucas 2, 22.

Kyndelsmesse kommer af det latinske festum candelarium eller
candelaria, fordi man da indviede de hellige kirkelys (candelæ);
den betegnes paa primstaven med en flerarmet lysestage. (21).

«Drype dæ av takje om kyndelsmessdagen, om dæ so bare
æ tri dropar, saa ska dæ bli en tileg aa go vaar.»

Til kyndeismes skulde halvdelen af korn og foder endnu
være i behold.

3die februar. Blaasmess, Blasiusmesse opkaldt efter Blasius,
biskop i Sebaste i Armenien, der led martyrdøden under
Diocle-tian ca. 302. Af ligheden med navnet Blasius og at blaase
opstod det sagn hos vore forfædre, at hvis det blæste meget den
dag, skulde hele aaret blive vindigt. Fiskere og sjøfarende turde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free