Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
BRATSBERG AM l’.
med prikker (sne) omkring (32). Det heder, at paa den 8de dag
faldt stangen.
Wille beretter, at Sach. Skancke helligholdt Georgdagen den
25de april 1662 i Aamotsdal kirke.
Gauksmessa, den Iste mai, Philips og Jakobs dag, kaldtes
forhen «Tvegjapostolamessa,» d. e. de to apostlers messe; navnet
Gauksmessa har den faaet, fordi gjøken nu snart ventedes. Derfor
betegnes den paa primstaven med en gjøk (33). Gjøken, hed det,
var en slem spaamand for jenterne, helst naar de hørte den
fastende.
«Naar gauken gjæle paa bar kvist, æ dæ ett fælt kleint
merkje; da ska dæ au spørs saa mange tykke jenter.»
Det heder:
Nor æ naagauk, su æ saagauk, vest æ viljegauk, aust æ
giljegauk.
Naagauk betyder liggjøk; den spaar om død, hvis man hører
den i nord; hører man den i syd, giver den lykke, naar man
skal saa; hører man den i vest, faar man sin vilje, eller alt gaar
efter ens ønske, og gjøken hørt i øst giver lykke, naar man skal
paa frieri.
Vedblev gjøken at gale længer end til den havde seet den
første høsaate, troede man, at der skulde komme dyrtid. Hvis
korn og urter saaedes Gaukmessedagen, haabede man god
fremvækst. Derimod vilde man den dag ikke bryde nogen jord; thi
hvad der saaedes i den jord, som pløiedes Gaukmesse, vilde
opædes af orme.
«Iste mai kælle me gauksmess; daa har gauken rett te
kommaa.»
Krossmessa fyrre, Krossmessa om vaaren, Korsmessedag, 3die
mai høitideligholdtes til minde om det hellige korses opdagelse
i Jerusalem ved Helene, keiser Constantius moder; den er
betegnet med et kors (34).
«Krossmess (om vaaren) skal ælle grindar aa gjælder væra
fældig, aa vetrnet ska dom væra oppkasta att.»
Da skulde og ulden rives af sauerne; den dag skulde fæet
endnu have sin morgenføde inde i fjøset, men siden skulde det
føde sig selv om sommeren.
Halvors-ok (ok af veka), 15de mai. St. Hallvardsmesse var
mindedagen for den hellige Hallvard, St. Olafs frænde, der blev
ihjelskudt og nedsunket i Dramsfjorden. Paa primstaven betegnes
den dels med en møllesten, fordi St. Hallvard nedsænkedes med
en saadan, dels med et bræt med prikker, d. e. korn (35), fordi
den regnedes som den bedste saadag.
Men paa fjeldet, hed det, skulde renkalven gaa i sne til op
over kløverne, derfor kaldte man det kolde veir med sne og slud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
