Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
493
og bjørne faa magt over det den sommer. Første mandag efter
sommerdag maa ei arbeides. Sner eller sluder det samme dag,
skal der endnu 9 gange komme sne, inden vaaren kommer.
Om dæ snogar paa sumaarsdagen, SRä 36 dæ ett gamalt ol’,
at dæ ska koma ni snogar ettepaa, førr vaaren heil somaaren
kjeme.
Den gamle sumaarnet (tolv dage efter den nye
sommernat) sku dom binne paa bjellur og tingel (paa kyrne), og da
sku dom yste og kjinne au. Da va dæ saa mykje griugare
vaar.
Den 16de april kaldes Magnusmessa, fordi den var den
hellige Magnus Orknøijarls dødsdag, aar 1115. Den betegnes med
et grev eller en hakke (31), fordi man da tager fat paa jordbruget.
Den kaldes ogsaa trijedagsumar.
19de april, St.- Elphegus, egentlig Ælfeah, var erkebiskop i
Canterburry og dræbtes paa en grusom maade af danerne med
jomsvikingerne aar 1012. St. Olaf var som ganske ung ogsaa
med ved denne leilighed.
22de april. Gaius var biskop i Rom eller pave paa keiser
Tacitus’s tid.
23de april. Den hellige Georg af Kappadocien dræbte en grum
drage, der truede en hel stad i Libyen med ødelæggelse, og
krævede daglige offere, hvilke indbyggerne maatte yde efter
lod-kastning, allersidst kongens datter, der nu ved Georgs kjækhed
befriedes. Men da han siden kom til Spanien, blev han paa
statholderen Dacianus’s befaling pint og siden halshugget, fordi
han ikke selv vilde ofre til de hedenske guder, men derimod
omvendte andre til kristendommen. I Danmark kaldes denne helgen
Jørgen, i Sverige Gøran, i Norge kaldte man ham St. Gregorius,
indtil de senere tider. Paa St. Georgs dag, hed det, har
allerede de vilde fugle æg i reden. Paa primstaven er den kun
betegnet med et kors.
25de april, Gangdagen, St. Markus evangelists dag; den kaldes
ogsaa den store gangdag eller den ene gangdag, til forskjel fra
de tre gangdage før Kristi himmelfartsdag; navnet kommer deraf,
at man paa disse dage gik i procession om paa markerne,
medens præsterne nedbad høitidelig Guds velsignelse over afgrøden,
syngende messer og stænkende vievand. Engang, hed det, var
der saa stor tørke i Norge, at jorden sprak, hvorfor man
bestemte saa stor faste paa den store gangdag, at endog fæet blev
mulbundet og smaabørnene holdte fra brystet; da nu folkene kom
fra kirken, var det skylregn, uagtet det endnu var klart veir,
da de gik i kirken. Efter et andet sagn blev fasten holdt, fordi
sneen laa saa dyb, at den gik over maalestangen (6 alen og 6
tommer dyb); derfor betegnes dagen paa primstaven ved en stang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
